Torms muligheder ved at rinde ud

Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så længe der er liv, er der håb. Men både håbet og livet svinder mere og mere ind hos et af verdens største produkttankrederier, danske Torm, med base i Tuborg Havn nord for København. Torm har de seneste år levet på kanten – og på bankernes nåde. Den flere år lange overlevelseskamp, som synes at synge på sidste vers, er i vid udstrækning knyttet op på bankernes frygt for uoverskuelige tab ved en fuldtonet konkurs i Torm.

Det finansielle korthus i Torm er så sårbart, at blot en enkelt forkert trækning i mundvigene hos en af de finansielle kreditorer kan få det hele til at ramle. Egenkapitalen er i realiteten røget, faktisk i minus, når man indregner det forventede underskud i indeværende år på op i mod 1,5 mia. kroner.

Al historik for så svære rekonstruktioner som den, der arbejdes med i Torm, viser, at virksomheden meget sjældent kommer ud på den anden side og overlever som selvstændig virksomhed. Men en konkurs vil indebære, at aktiverne skal tvangssælges i et marked, der bedst kan betegnes som købers marked. Og det vil resultere i endnu flere tab til bankerne end dem, der allerede er taget. Set udefra virker det, som om der arbejdes på en kontrolleret, flerårig afvikling, hvor skibene og de enkelte forretninger sælges fra i bidder.

Som det fremgår af hosstående interview, er det en Torm-formand, Flemming Ipsen, der ikke kan beskyldes for at tale over sig. Ipsen har ikke mange kommentarer at give, naturligt nok i en så tilspidset situation, hvor selv et forkert ord fra formanden kan få det ovennævnte korthus til at vælte.

Når Ipsen taler om »nuanceforskelle« blandt de långivende banker, kan det være udtryk for, at de bagvedliggende banker i Torm-dramaet er ved at rive hovederne af hinanden. To banker har nemlig sjældent en fuldstændig ens placering i risikorækkefølgen, og derfor må man formode, at bankerne kæmper med alt, hvad de hver især har af juridiske spidsfindigheder for at få mest muligt hjem til sig selv.

Torm kan datere sin historie tilbage til 1889, da selskabets stifter, Ditlev Torm, satte rederiet på verdenskortet. Problemet for Torm er, at Torm-ejerne og Torm-ledelsen i 00erne med den græske Panayotides-familie i ejerkredsen blev så grådig, at alle de klassiske læresætninger fra shippingbøgerne om i gode tider at ruste sig til svære tider blev negligeret. Torm blev finansielt udsultet på et tidspunkt, hvor ekspansion var i højsædet, og gælden steg. Det er gift i en verden, der svinger så ekstremt meget som rederibranchen. Her overlever man på at have finansielle buffere at stå imod med, som det eksempelvis kendes fra Mærsk og rederiet Norden.

Det hører selvfølgelig med, at de långivende banker selv har en stor del af ansvaret for, at det for nu snart mange år siden kørte helt skævt ikke bare med økonomien, men også med ledelsen i Torm. I de glade år stod bankerne i kø for at låne rederierne penge i tillid til, at Panayotides-regimet havde styr på forretningen. Set i det perspektiv ligger bankerne, som de har redt.

Den nuværende ledelse med topchefen Jacob Meldgaard (siden 2010) og formanden Flemming Ipsen (siden 2013) har ikke haft mange chancer for afgørende at rette op på en lang årrække med fejldispositioner, og da slet ikke i et marked med faldende rater.

Skal Torm overleve som selvstændig virksomhed, skal der – ganske snart i øvrigt – ske en afgørende vending i fragtraterne i opadgående retning. Torm kan ikke spare sig ud af vanskelighederne. Stigende rater for Torm, der mest gør det i produkttankmarkedet, vil samtidig også betyde, at skibenes værdi øges. Det er det scenarie, investorer skal kunne se forholdsvis klart for sig, inden der skydes nye, friske og livgivende milliarder i Torm.

Men det haster. Ikke engang det flere milliarder kroner store underskud over de senere år har en skattemæssig værdi. Nok rutter Torm-formanden ikke med sine kommentarer, men et godt gæt er, at Torm skal finde en langsigtet løsning i år. Ellers ender det 125 år lange liv for Torm.