Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På vej mellem to havne på den vestafrikanske kyst blev det danskejede tanksib "Torm Gertrud" i søndags angrebet af væbnede pirater, som beskød skibet i 20 dramatiske minutter. Det skriver Søfart.dk.
Olietankskibet, der sejlede uden last, blev indhentet af et hurtigtgående piratfartøj, og selv om "Torm Gertrud" satte farten op og indledte nødværgemanøvrer, blev tankeren indhentet og beskudt. Det lykkedes dog aldrig for piraterne at borde skibet, og hverken besætning eller skib fik fysiske skader, og tankskibet søgte bagefter havn i Lagos i Nigeria.
"Det var en alvorlig hændelse, men heldigvis med et lykkeligt udkomme. Besætningen er ved godt mod, men de var selvfølgelig rystede lige efter situationen," siger Torms presseofficer Jakob Risom til Søfart.dk.
"Torm Gertrud" havde ikke bevæbnede vagter om bord under angrebet.