Torm på vej til at rejse sig

Det tidligere mange gange dødsdømte rederi Torm med domicil i Tuborg Nord i København er som en anden Fugl Føniks genopstået af asken.

Foto: Asger Ladefoged. Erhvervskommentator på Berlingske Business, Jens Christian Hansen.
Læs mere
Fold sammen

Selskabet har fået en ny ejerkreds, afskrevet og konverteret en stor del af gælden, og vupti, pludselig er Torm igen klar til noget så eksotisk som at bestille nye skibe.

For blot et halvt år siden var de svære rekonstruktionsforhandlinger endnu ikke endegyldigt på plads, i dag kan Torm spankulere ud til de hårdt trængte værfter i Asien og bestille nye skibe for 1,4 mia. kroner.

Denne gang på Guang­zhou-værftet i Kina. »Til en favorabel pris« som direktør Jacob Meldgaard udtrykker det. Der er ekstraordinær generalforsamling 15. december 2015, og da formodes den nye ejer- og aktiestruktur endegyldigt at blive vedtaget. Et »nyt« Torm er født.

Topchefen, Jacob Meldgaard, er gået hen og blevet nestor i Torm. Han tiltrådte efter en del uro i 2010. Voldsomt udskældt i begyndelsen. Det er svært udefra at vurdere, hvor meget Jacob Meldgaard har været med i processen på ejer- og bankside, men man må sige, at Meldgaard succesfuldt har evnet at være det nødvendige bindeled mellem det »gamle« Torm og det »nye« Torm. Og dermed evnet at holde driften kørende, uanset hvor sort og dystert det har set ud.

Torm har netop meddelt, at der er afgivet en ordre på fire nye produkttankere i LR2-klassen med option på yderligere seks skibe. Finansieringen skulle være på plads.

Unægteligt en u-vending for Torm. Ikke en turn-around, men en genrejsning med en masse svært gennemskuelige mellemregninger og også en masse ubekendte. Faktum er dog, at det 126 år gamle rederi som juridisk selskab har overlevet, om end strukturen er en helt anden end for blot få år siden. Hvad skibene er handlet til i de forskellige overdragelser, og hvor meget de enkelte banker har taget af tab, er uvist. Det ved kun inderkredsen. Det langvarige dødsridt har sandsynligvis været bedre end en konkret konkurs. Det ville have sendt hele flåden ud på markedet til skraldemandspriser.

Torm er rederibranchen i en nøddeskal. Når det går godt, går det virkeligt godt, men har man ikke noget at stå imod med i dårlige tider, er man truet på sin eksistens. Andre danske rederier er ikke så forskellige fra Torm.

Maersk Line reddede sig igennem de sværeste år med den store pengekasse fra konglomeratet A.P. Møller - Mærsk. Rederiet Norden, som p.t. hænger i tovene, satte i de gode tider så meget hen på kontoen, at de har kunnet overleve og stadig betale enhver sit, mens rederiet J. Lauritzen, særdeles økonomisk plaget med milliardunderskud i nu flere år, kæmper for at overleve som selvstændigt selskab.

Torm kunne i 2007 notere et overskud på over fem mia. kroner. Pengene strømmede dengang ned i kassen og forgyldte ikke bare aktionærerne, men også topledelse og medarbejdere.

Torm »glemte« imidlertid at lægge hen til dårlige tider. Daværende hovedaktionær, den græske Panayotides-familie, sugede udbytter og likviditet ud af selskabet. I 2009 balancerede bundlinjen på plus/minus 0, og siden har underskuddene stået i kø og skubbet Torm længere og længere ud på planken kulminerende med en negativ egenkapital i 2014-regnskabet på omkring en mia. kr.

Når det gik helt galt i Torm, skyldes det en blanding af dårlig ledelse og dårligt ejerskab. I takt med de faldende rater faldt også værdien af skibe, og dermed forsvandt også en stor del af egenkapitalen i Torm.

Gælden har hele tiden været tårnhøj, og derfor blev bankerne på et tidspunkt tvunget til at træde ind som ufyldestgjort panthaver og dermed tage ejerskabet på sig.

Rekonstruktionerne har betydet, at de tidligere Torm-aktionærer er blevet udvandet til næsten ingenting. Det store bankkonsortium, som i de svære år havde svært ved at blive enige om noget som helst, har afskrevet et større milliardbeløb.

Både Nordea og Danske Bank har været med i det bankkonsortium. Bankerne tog på et tidspunkt kontrol med selskabet og sad med 75 procent af aktierne. En del af gælden blev dog konverteret til ansvarlig kapital, hvilket betyder, at nogle af bankerne formentlig fortsat sidder med aktieposter i det rekonstruerede Torm.

Bankerne har dog ikke som målsætning af eje store aktieposter. Derfor kunne den nuværende ejer, en særlig kapitalfond ved navn Oaktree Capital Group LLC, som er børsnoteret på New York Stock Exchange, komme billigt ind i Torm. Eller det må man i hvert fald formode. I det spil har de gamle aktionærer ingen rettigheder.

Denne investor har som speciale at udse sig syge selskaber og ved særlige finansielle konstruktioner komme ind i disse selskaber og overtage ejerskabet fra bankerne. Oaktree har skubbet et datterselskab ind som formel ejer.

Historien om Torms udvikling er dog ikke slut her. Torm skal også genrejse sig på børsen som et tillidsvækkende selskab. Det kræver tid, stabilitet og en troværdig ejer. Kan Oaktree levere det?