Torm øger tabsforventninger med 150 mio. dollar

Rederiet Torm har af en fondsrådsafgørelse fået bekræftet den planlagte regnskabsmæssige behandling af restruktureringen med selskabets banker og ejere af den indchartrede tonnage.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rederiet Torm har af en fondsrådsafgørelse fået bekræftet den planlagte regnskabsmæssige behandling af restruktureringen med selskabets banker og ejere af den indchartrede tonnage. Og efter at have taget de regnskabsmæssige konsekvenser af restruktureringen i betragtning, venter selskabet nu et underskud før skat på 500-530 mio. dollar, ekskl. yderligere skibssalg samt eventuelle nedskrivninger som følge af værdiforringelser.

Dermed kan man opgøre de regnskabsmæssige konsekvenser af restruktureringen til 150 mio. kr., idet de tidligere forventninger om et tab før skat på 350-380 mio. dollar var eksklusive de regnskabsmæssige konsekvenser af restruktureringen.

Selskabet oplyser om følgende effekter for fjerde kvartal 2012:

- Kapitalforhøjelsen på 200 mio. dollar ved konvertering af gæld vil blive indregnet som en forøgelse af egenkapitalen.

- Nettotab på resultatopgørelsen på ca. 150 mio. dollar relateret i al væsentlighed til annullerede time charter aftaler (operationel leasing) og finansielt leasede time charter aftaler.

- Den bogførte egenkapital øges således med ca. 50 mio. dollar netto.

- Nettoeffekterne har ingen likviditetspåvirkning.