Torm i næsten umulig kamp mod tiden

Der var intet godt nyt fra det trængte rederi Torm i onsdagens regnskab. Men Torm har i den grad brug for gode nyheder, og de kan kun komme for langsomt.

Det påtvungne salg af skibe har medført enorme tab for Torm, da en fjerdedel af flåden er blevet solgt i et svært marked til en pris langt under den bogførte værdi. Foto: Thomas Tolstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er nemlig en usædvanlig voldsom storm, som Torm er kastet ud i. Behovet for frisk kapital er indlysende med en egenkapital, der er negativ med mere end en halv milliard kroner, og en gæld på ni milliarder kroner, som langt overstiger værdien af rederiets skibe.

Læg dertil, at Torms vigtigste marked for fragt af raffinerede olieprodukter slet ikke har vist den ventede og hårdt tiltrængte bedring i år - en bedring som skulle gøre det nemmere at tiltrække investorer med frisk kapital.

Torms krise har efterhånden været meget langvarig - det samlede underskud i perioden 2009-2013 lyder på omkring 7,5 milliarder kroner - og en overlevelse har alene været på bankernes velvilje og præmisser. Men bankerne er dog i høj grad også en del af Torms hovedpine.

Allerede i 2011 ledte Torm efter nye investorer, men Torms dengang 14 banker kunne ikke blive enige om at eftergive så meget gæld, at man kunne sikre sig en aftale om frisk kapital fra nye investorer. Når gælden overstiger værdierne i selskabet - og det har været tilfældet i flere år i Torm - vil nye investorer selvsagt have gælden nedskrevet, inden de kommer med friske penge.

Og bankerne kunne kun med nød og næppe blive enige med de øvrige kreditorer om en restruktureringsaftale for Torm i 2012, der gav rederiet en pause i gældsafdragene og stillede ekstra kredit til rådighed. Prisen for hjælpen var, at bankerne overtog kontrollen med Torm, men Torm fik ingen friske penge. Tværtom fik en række af bankerne ret til at kræve skibe solgt, som de havde sikkerhed i. De skibssalg har medført enorme tab for Torm, da en fjerdedel af flåden er blevet solgt i et svært marked til en pris langt under den bogførte værdi.

Sidste år iværksatte Torm så et nyt forsøg på at skaffe frisk kapital, samtidig med at markedet så ud til at lysne. Men markedsbedringen er udeblevet, og der har fortsat ikke været meget fremskridt i processen - hverken ifølge de officielle meldinger fra Torm eller på rygtebasis.

Problemet er en gammel kending for Torm, nemlig at de mulige investorer kræver en stor eftergivelse af gæld, eller at gæld for milliarder konverteres til aktier, før de vil skyde én krone frisk kapital i foretagendet.

Men midt i denne i forvejen vanskelige proces har Torms gamle hovedbankforbindelse Nordea videresolgt sin Torm-gæld til en gruppe finansielle investorer, herunder amerikanske hedgefonde, med en kæmpe rabat for at komme ud af engagementet. Og fire andre banker har lavet samme manøvre i løbet af foråret, mens yderligere tre banker har forladt långiverkredsen i forbindelse med tvangssalg af skibe.

Torms gæld er blevet købt af finansielle investorer, der derefter videresælger gælden til andre investorer. Så hvem Torm i virkeligheden skylder pengene, er ikke så let at få overblik over. Godt en tredjedel af gælden er nu ejet af finansielle investorer, der har købt den med store rabatter af banker, som ville ud af engagementet med Torm, mens knap to tredjedele er ejet af de fem tilbageværende banker med Danske Bank i spidsen.

Problemet er, at der stadig er store forskelle på, hvor meget bankerne enten har nedskrevet eller er villige til at nedskrive på Torms gæld, og fælles fodslag mellem långiverne er dermed igen Torms måske største problem - og vel at mærke et problem som Torm ikke selv kan gøre meget ved.

Torms topchef Jacob Meldgaard holder fast i optimismen ved at se en større fleksibilitet til at nå en løsning på kapitalproblemerne hos de nye lånegivere, der har en mere risikovillig tilgang til deres investeringer, end der ses i den klassiske bankdrift. Men om de amerikanske hedgefonde og de fem tilbageværende »traditionelle« banker kan blive enige, er langt fra sikkert.

Sikkert er det til gengæld, at Torm har brug for gældseftergivelse eller konvertering af gæld, inden der kommer frisk kapital. Og Torm har travlt, for allerede næste år skal der igen betales af på den enorme gæld - og selv om Torm skulle få råd til afdrag på gælden, mangler der fortsat kapital til at købe nye skibe. Skibene bliver ældre dag for dag, og uden frisk kapital er der derfor snarere tale om afvikling af det 125 år gamle rederi i stedet for udvikling.