Torm bestiller fire nye LR2-skibe

Rederiet Torm køber fire nye LR2-skibe og indgår en aftale om option på yderligere seks skibe.

Foto: Thomas Tolstrup. ARKIVFOTO.
Læs mere
Fold sammen

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet til fondsbørsen.

- Jeg er meget glad for, at Torm har udnyttet sin langvarige forbindelse med Guangzhou Shipyard International til at indgå en aftale om at købe fire LR2-nybygninger samt en option på yderligere seks skibe. I lyset af markedsudsigterne anser vi dette som en attraktiv mulighed for at forøge og forny vores LR2-flåde til en favorabel pris, siger Torms administrerende direktør, Jacob Meldgaard, i meddelelsen.

De fire ny skibe ventes leveret i perioden mellem fjerde kvartal 2017 og andet kvartal 2018, fremgår det af meddelelsen.

Det er selskabets første bestilling af nybygninger siden 2008, og Torm venter at have samlede udestående investeringer i forbindelse med de fire skibe på cirka 200 mio. dollar. Deri er inkluderet ekstra omkostninger, som er relateret til Torms designkrav og tilsyn.