Topsøe skal bygge gigantfabrik i Afrika

Haldor Topsøe er kommet med i et internationalt konsortium, der skal stå for byggeriet af én af verdens hidtil største gødningsfabrikker til omkring 7 mia. kr. Den skal opføres i Tanzania.

Haldor Topsøe, en af Danmarks førende og mest innovative industrivirksomheder, har hentet en enorm ordre. Koncernen skal være med i byggeriet af endnu en gødningsfabrik uden for Danmarks grænser, denne gang i Tanzania. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Haldor Topsøe, en af Danmarks førende og mest innovative industrivirksomheder, har hentet en enorm ordre. Koncernen skal være med i byggeriet af endnu en gødningsfabrik uden for Danmarks grænser, denne gang i Tanzania.

Det er lykkes Topsøe at komme med i et konsortium med bl.a. tyske Ferrostaal Industrial. Joint Venturet skal i det store afrikanske landbrugsland bygge én af verdens hidtil største gødningsfabrikker til mere end én milliard dollars. Det svarer til omkring syv milliarder kr.

Familieejede Topsøe skal levere design, licenser, hardware, katalysatorer og diverse former for service. Og administrerende direktør Bjerne Clausen er stolt af at være en del af det nye joint venture.

»Fabrikken vil sætte Tanzania i stand til at udnytte landets store mængde naturgas til at skabe job og øge landbrugets produktivitet. Vi er meget tilfredse med at Topsøes teknologi og services er valgt til dette utroligt vigtige projekt,« siger Bjerne Clausen.

Hvor stor en ordre Topsøe vil få i millioner kr., ønsker Topsøe ikke at kommentere. I Tanzania er der begejstring for at få den nye fabrik.

»Vi venter, at fabrikken vil få enorm betydning for den økonomiske udvikling af Tanzania, specielt i landbrugssektoren. Den vil øge værdiskabelsen i Tanzania betragteligt. Nu ser vi frem til at tage projektet et skridt videre«.

Sådan siger James Mataragio, administrerende direktør for det statsejede Tanzania Petroleum Development Corporation, der er gået ind i et joint venture med Topsøe, tyske Ferrostaal Industrial og pakistanske Fauji Fertilizer Company, der skal stå for byggeriet af den megastore gødningsfabrik.

Næste skridt, inden byggeriet kan sættes i gang, er at få finansieringen af fabrikken til syv milliarder kr. på plads.

Den nye fabrik vil producere 1,3 millioner tons gødning om året, når den går i drift i 2020. Fabrikken vil skabe 5.000 direkte og indirekte jobs i det sydlige Tanzania.

Haldor Topsøe med hovedsæde i Lyngby har omkring 2.800 ansatte og omsatte for 5.7 milliarder kr.2014.

Ferrostaal Industrial Projects fra Essen i det gamle Ruhr-distrikt i Tyskland er en international projekt udvikler, der er gode til at udvikle og skaffe finansiering til industrielle fabrikker for kunder. Ferrostaal har 2.700 ansatte.

Generationsskifte i Haldor Topsøe: