Topsøe bejlede til besættelsesmagten

En ny bog om Haldor Topsøe fortæller den hidtil ukendte historie om Topsøes forsøg på at indgå et erhvervssamarbejde med den tyske besættelsesmagt om etablering af et koksværk i Aarhus på vegne af en af landets største virksomheder, Aarhus Oliefabrik.

Haldor Topsøe Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Få måneder efter at Tyskland havde besat Danmark, tog en ung Haldor Topsøe på forretningsrejse til Tyskland.

Haldor Topsøe havde netop slået sig ned som selvstændig rådgivende ingeniør og var hyret som rådgiver af sin tidligere arbejdsgiver, Aarhus Oliefabrik. Formålet med rejsen til Tyskland var at realisere et koksværksprojekt, der var grundstødt på grund af krigen.

Haldor Topsøe var blot 27 år, da han torsdag den 31. oktober 1940 tog på den første af flere rejser til Tyskland for at bistå den aarhusianske virksomhed med koksværksprojektet, der skulle være grundlag for etablering af en helt ny industri i Danmark. Et stort anlagt og visionært projekt, som – hvis det var blevet til noget – kunne have indskrevet sig i efterkrigstidens ophedede debat om erhvervslivets rolle under besættelsen.

Kurt Jacobsen, der er professor i historie på CBS, har fået adgang til hidtil ukendt materiale om Haldor Topsøe (billedet). Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

Rejserne førte Haldor Topsøe til møder med store tyske virksomheder i industriområdet Ruhr, men også til møder i naziregimets hovedkontor for rigets sikkerhed, Reichsicherheitshauptamt, på Wilhlemstrasse 102 i Berlin, hvor han blandt andet mødte den højtplacerede SS-Obersturmbannführer von Löw.

Haldor Topsøes forsøg på at indgå et erhvervssamarbejde med Tyskland om et storstilet industriprojekt under Danmarks besættelse har hidtil været ukendt, men er dukket op under professor Kurt Jacobsens research til en ny bog om Haldor Topsøe, »Haldor Topsøe. Virksomheden og verden«, som udkommer i morgen.

»Ud af de gamle arkiver, som ingen anede, hvor var, men som jeg fandt på et kæmpestort lager, begyndte den der gamle historie pludselig at dukke op. Tænk sig, at Haldor Topsøe har gået rundt i nazikontorerne i Wilhelmstrasse,« siger Kurt Jacobsen, der er professor i historie på CBS.

Kurt Jacobsen har på baggrund af virksomhedens arkiv kunnet rekonstruere Haldor Topsøes bestræbelser på i de tidligste krigsår at få koksværksprojektet realiseret med hjælp fra besættelsesmagten og tyske virksomheder.

Idéen om et koksværk i Aarhus var ingen pludselig indskydelse, og tyske virksomheder var oprindelig slet ikke inde i billedet, da projektet blev født flere år tidligere.

Idéen om et koksværk kom fra oliefabrikkens visionære og internationalt orienterede direktør, Thorkild Juncker. Han så for sig, at koksværket skulle være grundstammen i et nyt og stort kemisk industrikompleks i Aarhus, der ville bringe en helt ny kemisk industri til landet. Koksværket ville blive det første i Danmark, men det byggede på avanceret teknologi, som krævede en teknisk-kemisk indsigt, der ikke fandtes på oliefabrikken, der dengang var en af landets allerstørste virksomheder.

Den cand.polyt. uddannede Haldor Topsøe blev få måneder efter sin ansættelse Thorkild Junckers højre hånd i arbejdet med at opbygge den ekspertise, der skulle til for at realisere koksværksprojektet. Haldor Topsøe var som blot 22-årig blevet ansat som leder af en helt ny forskningsafdeling og refererede direkte til Thorkild Juncker.

Haldor Topsøe ved et af firmaets første job for svenske Koppartrans omkring 1940 Fold sammen
Læs mere

Det var et pionérarbejde, de to kastede sig ud i. Oliefabrikken var på det tidspunkt formentlig den eneste danske virksomhed, der beskæftigede sig med så de avancerede teknologier, og Haldor Topsøe måtte rejse ud for at søge viden. I 1938 var han i USA for at studere den amerikanske synteseindustri.

Koksværksprojeket kom også til at omfatte opførelse af et mineralolieraffinaderi i Aarhus i samarbejde med et amerikansk konsortium. Haldor Topsøe var ankermand på hele det stort anlagte projekt, som skred hurtigt frem.

I begyndelsen af 1939 indgik oliefabrikken en aftale med et amerikansk rådgivende ingeniørfirma, Brassert & Co., om et koksværk, som et engelsk ingeniørfirma skulle opføre. Og få måneder efter lå et færdigt udkast til en kontrakt med det amerikanske konsortium om et raffinaderi.

Efter tre og et halvt års arbejde var Aarhus Oliefabrik lige ved målstregen, men 1. september 1939 faldt det hele på gulvet, da Tyskland invaderede Polen, og Frankrig og England erklærede Tyskland krig.

Haldor Topsøe mad katalysatorer Fold sammen
Læs mere

Alt, hvad Haldor Topsøe havde arbejdet for siden sin ansættelse i 1936, lå i ruiner. En intern omorganisering var formentlig medvirkende til, at Haldor Topsøe forlod oliefabrikken og slog sig ned som selvstændig rådgivende ingeniør. Og det var altså i den rolle, at han kort efter igen, nemlig i april 1940, blev tilknyttet koksværksprojektet som teknisk konsulent.

Thorkild Juncker havde besluttet at opføre koksværket i samarbejde med tyske i stedet for engelske virksomheder, og det blev Haldor Topsøes opgave at indgå aftaler med tyske virksomheder om projektet og indhente godkendelser hos de tyske myndigheder. At Tyskland i mellemtiden havde invaderet Danmark ændrede ikke ved planerne.

På Haldor Topsøes første forretningsrejse til Tyskland i oktober 1940 mødtes han først med den tyske afdeling af Brassert & Co., som oliefabrikken havde entreret med før krigen. Firmaet skulle være bindeled mellem relevante tyske entreprenørfirmaer og myndigheder. Brassert & Co. havde arrangeret et møde i en styrelse under det tyske erhvervsministerium, der behandlede sager om opførelse af industrianlæg. Ministeriet skulle godkende eksporten af stål, kul og andre materialer til koksværket i Aarhus.

Haldor Topsøe brugte besættelsesmagtens egne udmeldinger i sin argumentation og fik vendt det til en økonomisk fordel for både Danmark og dermed også Tyskland, hvis Danmark ikke blev fastholdt som landbrugsland, sådan som Tyskland ønskede. Han slog også på de tyske udsagn om vigtigheden af udviklingen af de besatte landes økonomi.

Haldor Topsøes argumenter faldt i god jord, og han fik stillet en politisk godkendelse i udsigt. Haldor Topsøe forsatte til Ruhr-distriktet til forhandlingsmøder med fire tyske entreprenørfirmaer, der kunne være mulige partnere på koksværksprojektet. Efter en opfølgende rejse i december 1940 rejste Haldor Topsøe hjem med tre færdige projektforslag til Aarhus Oliefabrik.

I januar 1941 rejste Haldor Topsøe igen til Tyskland for at undersøge, hvordan Tyskland stillede sig til oliefabrikkens ønske om også at opføre et kvælstofværk i tilknytning til koksværket. Det var relevant, fordi et kvælstofværk ville konkurrere med den tyske storkoncern I.G. Farben.

Haldor Topsøe måtte derfor søge støtte til projektet fra højeste sted, og det førte ham til forhandlinger i Hovedkontoret for Rigets Sikkerhed, som var den øverste ledelse af det tyske sikkerhedspoliti og placeret lige under topnazisten Heinrich Himmler. Kontoren lå i Wilhlemstrasse 102 i Berlin, og var det måske mest betydende magtcentrum i det nazistiske rige.

Her mødtes Haldor Topsøe 29. januar 1941 med SS-Obersturmbannführer Eberhard Freiherr von Löw, der var leder af efteretningstjenestens afdeling for Skandinavien. Han varetog også forbindelsen til det danske nazistparti og arbejdede med erhvervsforhold i Skandinavien.

At det overhovedet lykkedes den 27-årige Haldor Topsøe at komme til møde med von Löw skyldtes formentlig, at Thorkild Juncker kendte ham personligt. Thorkild Juncker, der inden krigen havde fremstået som anglofil, var efter krigen stærkt engageret i udviklingen af et økonomisk samarbejde med Tyskland, men var ifølge bogen næppe nazist.

Haldor Topsøe rejste fra mødet i SS-højborgen med en melding om, at »sagen ville ligge gunstigt.«

Haldor Topsøe besøger et produktionsanlæg i Fauji i Pakistan Fold sammen
Læs mere

Senere samme dag havde Haldor Topsøe også et møde i Reichsamt für Wirtschaftsausbau, der stod for udviklingen af den tyske råstofindustri og i øvrigt hørte under den tyske topnazist Hermann Göring. Også her fik Haldor Topsøe positiv tilbagemelding.

Resultatet af Haldor Topsøes rejseaktivitet og mange møder endte med, at han fik de tyske myndigheders godkendelse af koksværket i Aarhus samt virksomheden I.G. Farbens tilsagn om, at de gerne ville samarbejde om et kvælstofværk i Aarhus.

Snart efter fik Haldor Topsøe og Thorkild Juncker også de nødvendige aftaler i stand i Danmark om at opføre både koksværket og kvælstofværket, men oliefabrikkens bestyrelse endte med at spænde ben for projektet. Bortset fra bestyrelsesformanden C.L. David fandt bestyrelsen det for usikkert at kaste sig over en så omfattende opgave, som tilmed lå uden for oliefabrikkens kernevirksomhed.

Koksværksprojektet havde stadig tysk opbakning og fik kortvarigt nyt liv som konkurrent til et tilsvarende københavnsk projekt, som var dukket op, men begge projekter døde i efteråret 1942 med den tiltagende spænding mellem Danmark og Tyskland.