Topsil fik positiv udvikling i andet kvartal

Siliciumvirksomheden Topsil kommer ud af årets andet kvartal med en omsætning på 87,3 mio. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på 11,6 mio. kr.

Topsils direktør, Peder Mohr Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Feldt

Det fremgår tirsdag af selskabets delårsrapport for andet andet kvartal 2013.

Resultaterne er bedre end samme periode sidste år, hvor selskabets omsætning lå på 76 mio. kr., hvilket er en stigning på 14,8 pct. Driftsresultatet i andet kvartal sidste år var 5,3 mio. kr.

Topsils bundlinje viste et nulresultat, men som stadig er bedre sammenlignet med samme periode sidste år, hvor bundlinjen ramte et underskud 9 mio. kr.

Topsil opjusterer i sit regnskab for 2. kvartal forventningerne til hele 2013, hvor der nu ventes en omsætning i størrelsesordenen 300 mio. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på 20 mio. kr. Tidligere var der ventet en omsætning på minimum 290 mio. kr. og et EBITDA på minimum 13 mio. kr.

»På baggrund af en positiv udvikling i omsætningen, primært som følge af øget salg til enkeltstående projekter i årets 2. kvartal, samt uændrede forventninger til andet halvår 2013, opjusterer Topsil nu forventningerne til året,« begrunder Topsil i regnskabet.