Toprådgivere: Kuldsejlet elsalg kan koste Danmark dyrt

I 11. time faldt salget af Københavns elnet til jorden. Politisk nødbremse blev aktiveret, men kan koste Danmark dyrt, lyder det fra advokater, branche og minister. Socialdemokratiet afviser og advarer mod at overdramatisere forløbet.

Finansminister Kristian Jensen (V) er kritisk over for forløbet omkring det planlagte salg af Københavns elnet. Han frygter, at det kan have store konsekvenser for Danmark. Billedet er taget 16. januar under et interview i Spejlsalen på Christiansborg. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Da Mette Frederiksen trak Socialdemokratiets opbakning til det igangværende salg af Københavns elnet, kan der også være røget en flig af Danmarks omdømme som investeringsland.

Det er den samstemmende vurdering fra flere fremtrædende rådgivere ved virksomhedshandler, som Berlingske har talt med. De betoner, at det kan få konsekvenser for Danmark som investeringsland, hvis der er tvivl om den politiske stabilitet og de beslutninger, der bliver truffet, rent faktisk gælder.

Ifølge Mogens Thorninger, der er bestyrelsesformand for advokathuset Bruun-Hjejle, kan det kuldsejlede Radius-salg allerede have kostet på Danmarks renommé som investeringsland.

Han har selv siddet med store internationale virksomhedshandler og undrer sig over forløbet.

»Der er intet i vejen for at indføre sagligt begrundede restriktioner for hvem, der kan købe dansk infrastruktur, men reglerne skal være proportionale og kendte på forhånd. Hvis et flertal af de danske politikere mener, at kun staten og forbrugerejede virksomheder kan købe infrastruktur, så kan det have negative konsekvenser for Danmark som investeringsland, især hvis en sådan restriktion ikke er kendt på forhånd,« siger han.

Mogens Thorninger peger på, at den danske pensionsbranche, der er meget stor i forhold til Danmarks størrelse, har et behov for at investere mere i udlandet. Bestyrelsesformanden kalder det »den potentielt værste konsekvens«, hvis den lige adgang til at investere i andre OECD-lande begrænses.

»Der er for få, der forsvarer den frie bevægelighed for investeringer og kapital, hvor man kender vilkårene på forhånd og udlændinge og indlændinge bliver behandlet lige, og det skaber en masse velstand, og det er man med til at stille spørgsmålstegn ved i denne proces,« siger han.

Søndag optrevler Berlingske dele af det centrale forløb, og ifølge flere kilder kan det indvarsle en ny situation i Danmark, hvor tilliden til de politiske beslutninger begrænses.

Ifølge administrerende partner Carsten Brink fra Lund Elmer Sandager, der rådgiver i forbindelse med virksomhedshandler, kan det kaotiske forløb få konsekvenser for Danmark, hvis der i fremtiden skal hentes kapital ind fra udlandet. Mulige investorer vil nemlig vånde sig ved, at de politiske vinde tilsyneladende kan skifte pludseligt.

»Som udenlandsk aktør vil man næste gang have forsikringer for, at processen holder, og at der er enighed, når det gælder salg af infrastruktur. Det kan i sidste ende få færre til at byde,« siger han og undrer sig over forløbet:

»Man kan have mange meninger om infrastruktur. Det er legitimt, men jeg synes, at det er meget mærkeligt, at de holdninger ikke har været der hele tiden, så man undgik at starte en salgsproces, der koster mange penge og alligevel til sidst ender med at tilte.«

Direktør Lars Aagaard i brancheorganisationen Dansk Energi, der blandt andet har Ørsted som medlem, siger, at processen bestemt ikke har været imponerende. Den har på »godt jysk været noget rod«, lyder det.

»Vi bevæger os ned ad en lidt fedtet slidske, hvor vi kopierer nogle tendenser, som vi generelt er imod, når vi opdager dem i andre lande,« siger Lars Aagaard.

Han mener at sagen ud over alle de involverede også vil få betydning for hele energisektoren og statens troværdighed.

Benny Engelbrecht, Socialdemokratiets finansordfører, afviser, at forløbet skulle få konsekvenser. Han peger på, at Ørsteds aktiekurs på børsen, er steget i forhold til før, salget koksede. Ørsted var før det forliste salg 187 milliarder kroner værd på børsen. Det tal er efter at være faldet nu vokset til 190 milliarder kroner.

»Det har klinget højere på Christiansborgs gange, end det har gjort ude hos investorerne. Alle har vidst, at det var kritisk infrastruktur, og der ved alle godt, at der er nogle særlige ting, der gør sig gældende,« siger Benny Engelbrecht.

Finansminister Kristian Jensen (V) kalder forløbet »ubehageligt« og mener, at det har været negativt for statens anseelse som handelspartner.

»Det spiller negativt ind på vurderingen af staten som en rationel ejer af selskaber. Det gælder Ørsted, men også andre selskaber, som vi ejer sammen med private. Det vil trække ned, når vi skal vurderes, fordi vi har haft en proces, der har været så langt fremme, og virksomheder har brugt så meget tid, kræfter og penge på at byde og gøre klar til det, og så bliver det aflyst i sidste øjeblik,« siger finansministeren.

Han afviser Socialdemokratiets pointe om, at investorerne vidste, at salget var politisk følsomt.

»Det har køberne selvfølgelig været klar over, men også hvad der er blevet sagt. Mette Frederiksen siger på deres kongres (i 2018, red.), at man ikke vil sælge til en type som Goldman Sachs, men det var heller ikke den type spiller, der var tilbage i feltet, fordi vi netop havde taget hånd om den bekymring,« siger han.

Radius er fortsat til salg, men salgprocessen er formelt stoppet. Det er dermed uvist, hvornår virksomheden eventuelt vil kunne blive solgt eller skilt ud af Ørsted.