Topopgør om bankkunders afdragsfrihed

Bankkunder rammes af indgreb mod afdragsfrihed, men det er der ingen grund til, oplyser nationalbankdirektør Lars Rohde. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) står fast.

Bankkunder får fremover sværere ved at låne penge i banken, hvis de ønsker et lån uden fradrag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Feldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det bliver betydeligt sværere at låne til sit hus i bankerne fremover, hvis man ønsker sig et lån uden afdrag. For i det omdiskuterede indgreb, der skal begrænse danskernes hang til afdragsfrihed, har Finanstilsynet valgt også at indføre rapporteringskrav, der rammer bankerne – også selv om de ikke skaffer deres penge ved at udstede de udskældte SDO-obligationer.

Ifølge Jyske Bank skaber indgrebet en myriade af problemer for de banker og bankkunder, som f.eks. har en såkaldt boligkredit, hvor man har skruet sit boliglån sammen som en kassekredit, og hvor man betaler det samme i rente, som man får i rente på sin opsparing. Fra Jyske Bank hovedsædet i Silkeborg er man således meget uenig i, at bankerne også skal omfattes af indgrebet.

Hensigten med indgrebet var ellers at reducere risikoen ved de såkaldte SDO-obligationer, der ligger til grund for langt størsteparten af danskernes realkreditlån. Men hvis banken henter sine penge på anden vis ved f.eks. indlån, lyder det i udspillet, at de alligevel skal omfattes af dele af Finanstilsynets forslag, som landet ligger nu.

Og det er faktisk i strid med nationalbankdirektør Lars Rohdes opfattelse. Det er ellers ham, der er sat til at vogte over Danmarks finansielle stabilitet – og det er ham, der presser på for at indføre det upopulære indgreb, der kan ramme mange danskeres mulighed for at optage afdragsfrie lån. Til et møde den 3. april sagde nationalbankdirektør Lars Rohde:

»Pengeinstitutter bør derimod ikke yderligere begrænses i at yde afdragsfrie lån, hvis de finansieres på anden måde end ved udstedelse af SDO.«

Han betonede endda, at »hvis et realkreditinstitut vil have de samme muligheder som et pengeinstitut, så må det få en pengeinstitutlicens.« Tirsdag bekræftede Lars Rohde over for Berlingske Business, at han i dag har »fuldstændig« samme opfattelse af sagen som i april.

Så banker og realkredit behøver ikke at blive underlagt samme regulering?»Nej det behøver man ikke.«Hvorfor har man så valgt, som tilsynet har gjort det i tilsynsdiamanten?

»Det må du spørge tilsynet om, men det er vel et forsøg på at begrænse den enkelte husholdnings overordnede gældssætning.«

Finanstilsynet ønskede i går ikke at kommentere årsagen til, at man også angriber bankerne i det omdiskuterede indgreb, der kaldes for Tilsynsdiamanten. Til gengæld er erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) meget opmærksom på, at man stiller banker og realkreditten ens i konkurrencen:

»Det ville skabe en håbløs konkurrencemæssig tilstand, hvis man ikke stiller bank og realkredit ens,« siger ministeren, som påpeger, at det vigtigste er at nedbringe mængden af afdragsfrie lån på sigt – ikke at lånene flytter over i banker på bekostning af realkreditten.