Topfolk fra erhvervslivet lægger mere tryk på at få en ambitiøs VM-plan

Danmarks fremtid som digital og grøn verdensmester afhænger af, at regeringen rykker hurtigt nu, understreger erhvervsledere oven på halvt års arbejde.

Jim Hagemann Snabe, som stod i spidsen for regeringens egen hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, mødtes fredag morgen med Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital, og Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, for at fastholde trykket på at få en digital masterplan for Danmark fra regeringen. Dansk Industri

»Nu skal vi udnytte momentum – vi skal videre.«

Med disse ord skruer Rikke Hougaard Zeberg, der er direktør i brancheorganisationen DI Digital under landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, forventningerne op til, at regeringen hurtigst muligt omsætter de 46 arbejdspunkter, som dens egen hurtigtarbejdende hold præsenterede for to uger siden, til en egentlig og ambitiøs plan for at gøre Danmark til digital og grøn verdensmester.