Den måske mest magtfulde familie i dansk erhvervsliv blander sig nu højst usædvanligt direkte i valgkampen.

Normalt holder Mærsk-familien sig fra at udtale sig om dansk politik, men forslaget om formueskat vækker så stor bekymring, at Robert Mærsk Uggla, administrerende direktør for A.P. Møller Holding og formand for Mærsk, nu bryder tavsheden og kommer med en alvorlig advarsel.