Topdanmark vil frigøres fra krav til banker

Topdanmark og den øvrige forsikringsbranche vil ikke sættes i bås med banksektoren og føler sig som ofre, når ny omfattende regulering tvinges ned over hele den finansielle sektor. De presser nu på for en lovændring.

Administrerende direktør i Topdanmark Christian Sagild så gerne, at forsikringsselskaber ikke blev underlagt de samme regler som resten af den finansielle sektor. Arkivfoto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når politikerne skyder på den finansielle sektor og udråber den som skurken under finanskrisen, rammer de delvist forbi.

Det mener Topdanmark og den øvrige forsikringsbranche, der er trætte af at blive sat i samme bås som bankerne.

»Der er en tendens til, at finansielle selskaber bliver slået i hartkorn. Man hører ofte politikerne sige, at nu må den finansielle sektor holde for – altså betale for ulykkerne. Men der har ikke været nogen statslige redningsaktioner af skadesforsikringsselskaber. Der er ingen skadesforsikringsselskaber i Europa, der gennem krisen siden 2008 har efterspurgt eller har modtaget nogen form for støtte, pakker eller andet. Det har der ikke været behov for,« siger Christian Sagild, administrerende direktør i Topdanmark.

Forsikringsselskaberne skal ikke blot lægge øre til den omfattende kritik, de mærker den også på egen krop. Som en konsekvens af finanskrisen er reguleringen af den finansielle sektor nemlig ved at blive strammet gevaldigt, og det rammer også forsikringssektoren, der er underlagt samme lovgivning. Men det er uhensigtsmæssigt, mener Christian Sagild, fordi der er ekstremt stor forskel på risikoprofilerne i den finansielle sektor – eksempelvis mellem bank og forsikring.

»I en bank starter man med at låne penge ud, og så lever man af at få de fleste og helst alle pengene tilbage over tid. I forsikringssektoren er det lige omvendt. Vi begynder med at få penge ind, og så begynder vi at udbetale nogle skader efterfølgende. Vi betaler ikke skader, medmindre man har betalt præmien. Så vi har altid positivt cashflow. Vi har ingen fundingproblemer, og vi har ingen kreditproblemer,« siger Christian Sagild.

Ifølge Christian Sagild er konsekvensen, at der overreguleres på forsikringsområdet.

»Hvis man etablerer et sæt lovgivning, der baserer sig på, at hele den finansielle sektor skal reguleres under de samme principper, kommer man altså til at overregulere én sektor i iveren efter at regulere andre sektorer tilpas. I den forstand bliver vi offer for at være en del af en større finansiel sektor,« siger han.

Tidligere var der én lov for forsikring, én for bank og én for realkredit, men da bank og realkredit havde samme regulering i EU, valgte man i 2001 at lave Lov om finansiel virksomhed i Danmark. Her blev også forsikring og pension taget med, da man forventede, at reguleringen for disse sektorer ville blive ens i fremtiden. Det blev bare ikke tilfældet hverken i EU eller i andre lande i Europa.

Hos forsikringssektorens brancheforening, Forsikring & Pension, opfordrer man nu politikerne til at ændre lovgivningen, så forsikringsselskaber og banker ikke er underlagt de samme regler.

»I andre lande har man valgt at dele sin lovgivning op. Mig bekendt findes der ikke nogen lande, hvor man har blandet det hele sammen i den finansielle sektor, som man har gjort i Danmark. Vi mener, at der skal være to love, én for banker/realkredit og én for forsikring. Og så kan det godt være, at der skal være en lov med fælles tilsynsbestemmelser f.eks om betaling til tilsynet og tilsynets tavshedpligt. Det er ikke så afgørende. Vi vil bare gerne have fokus på, at når man laver nogle regler for forsikring, er det, fordi man har oplevet, at det er et problem for forsikringssektoren. Ikke fordi det er et problem for banksektoren i Danmark eller i Europa,« siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension.

Han peger blandt andet på, at forsikringsselskaberne bliver underlagt en lang række regler i bank- og realkreditdirektivet CRD IV, hvilket han finder mærkeligt.

»Det gælder for eksempel ledelsesregler, aflønningsregler, koncernregler og whistle blower-ordninger. Og det er ikke, fordi vi har noget imod regulering eller whistleblower-ordning, for det er der mange af vores selskaber, der allerede har. Vi har noget imod, at man sætter en automatpilot på, så reglerne i et bankdirektiv også gælder for forsikringsselskaber. Især når dette slet ikke har været intentionen, da man vedtog reglerne i EU. Det skader konkurrencen og indebærer overimplementering og administrative byrder. Det er der i den sidste ende kun kunderne til at betale for,« siger Torben Weiss Garne.