Topdanmark venter lavere indtjening fra forsikring i 2017

Forsikringskoncernen Topdanmark venter et overskud - ud fra en såkaldt modelmæssig resultatprognose - på 900-1000 mio. kr. i 2017.

Forsikringsselskabet Topdanmarks hovedkvarter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Det oplyser selskabet i forbindelse med sit regnskab for 2016, der er offentliggjort torsdag.

Den modelmæssige resultatprognose viser på hvilket niveau, resultatet ventes at lande, såfremt en række forudsætninger om afkastet på de finansielle markeder opfyldes.

Forsikringskoncernen nedjusterer forventningerne til sin combined ratio, der dækker over præmieindbetalingerne sat i forhold til skadeudbetalinger, så den nu lyder på 91-92 mod tidligere 90-91. Den seneste forventning blev meldt ud sidste år.

Ændringen skyldes investeringer i et effektiviseringsprogram, hvor det kaster penge efter øget digitalisering og automatisering.

Forventningerne til præmieudviklingen om en nulvækst fastholdes.