Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Denne begivenhed ændrer beslutningsgrundlaget for en vigtig afgørelse fra Finans-tilsynet. Det kan betyde, at If skal afgive et købstilbud på hele Topdanmark. Med sin stemmeandel på 28 pct. sidder If allerede med den faktiske bestemmende indflydelse i Topdanmark, da de 28 pct. udgør over halvdelen af de stemmer, der møder op til Topdanmarks generalforsamlinger. Selv om If ikke har købt aktier i Topdanmark siden maj 2011, vokser If’s stemmeandel støt år for år, da Topdanmark tilbagekøber og annullerer aktier hvert år.
Dermed varer det ikke længe, før If har over en tredjedel af stemmerne, og så skal If ifølge værdipapirloven tilbyde at købe de øvrige aktionærer ud af Topdanmark. Men i oktober 2013 afgjorde Finanstilsynet imidlertid, at If ikke behøver at byde på hele Topdanmark. Det skyldes, at det ikke er nye opkøb, men Topdanmarks tilbagekøbsprogram, der øger If’s ejer- og stemmeandel. Desuden er det bestyrelsen i Topdanmark og ikke If, der hvert år beslutter at gennemføre tilbagekøb. Men det forhold vendes rundt, når If får en bestyrelsespost.
Finanstilsynet bekræfter, at de ændrede omstændigheder kræver en ny afgørelse, der kan føre til et andet resultat.
»Generelt bliver en afgørelse om fremtidige forhold givet på baggrund af nogle konkrete forudsætninger. Hvis de forudsætninger ændrer sig, kan man ikke nødvendigvis gå ud fra, at afgørelsen også står ved magt i den nye situation. Det vil bero på en konkret afgørelse i den konkrete sag,« siger vicekontorchef Henrik Kurtmann fra Finanstilsynet.Ifølge Berlingske Business’ oplysninger betyder kravet fra myndighederne ikke nødvendigvis, at aktionærerne i Topdanmark bliver forgyldt, for If’s bud behøver kun at være på den højeste kurs, man har købt aktier til i Topdanmark i de seneste seks måneder. En sådan kurs vil næppe være interessant for Topdanmarks aktionærer. Topdanmarks bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen bekræfter, at forudsætningerne for Finans- tilsynets afgørelse har ændret sig.
»Ja, det må være deres afgørelse. Det skal jeg ikke forhold mig til. Men strategien fortsætter uændret, og det er den siddende bestyrelse, som vedtog den i 1998, og den har man kørt efter konsekvent. Det har If jo ikke haft indflydelse på.«
<img src ="http://www.b.dk/upload/webred/bmsandbox/uploads/2014/03/8334787fc5c0ccc003bbb90cf449bf09.jpg">