Topdanmark udpeger intern mand som ny administrerende direktør

Peter Hermann kommer fra en stilling som CEO for Topdanmark Livsforsikring. Samtidig med udnævnelsen fratræder CIO Marianne Wier.

Peter Hermann, adm. direktør, Topdanmark Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Topdanmark udpeger intern mand som ny administrerende direktør - NY2

Topdanmark har udpeget Peter Hermann som ny administrerende direktør, efter at forsikringsselskabet sidste år sagde farvel til topchef Christian Sagild.

Peter Hermann kommer fra en stilling som administrerende direktør for Topdanmark Livsforsikring, hvor han har siddet siden 2016. Forinden var han hos branchekollegaen PFA.

Forsikringsselskabet fortæller samtidig, at Marianne Wier, der også indtil nu har været medlem af direktionen med ansvar for udviklingsorganisation, it og koncernudvikling, fratræder sin stilling og forlader direktionen.

Fremover vil direktionen i Topdanmark bestå af topchef Peter Hermann, Lars Thykier, der i perioden frem til nu har været konstitueret topchef, men som nu vil fortsætte i sin rolle som finansdirektør, og Brian Rothemejer Jacobsen, der er driftsdirektør.