Topdanmark starter digital spareplan

Topdanmark har tænkt sig at investere sig til besparelser ved at satse på digitalisering og effektivisering. Det vil koste på den korte bane, men i løbet af få år have betalt sig tilbage igen, forventer ledelsen.

Arkivfoto. Topdanmark har tænkt sig at investere sig til besparelser ved at satse på digitalisering og effektivisering. Det vil koste på den korte bane, men i løbet af få år have betalt sig tilbage igen, forventer ledelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Jørgensen

Det skriver selskabet i sit årsregnskab for 2016.

Overskriften er "øget effektivitet", og det skal opnås via tre led:

Først og fremmest skal der digitaliseres over for kunderne, så de i højere grad benytter selvbetjening og løsninger på internettet.

Dertil kommer, at Topdanmarks administration skal optimeres og automatiseres, så det foregår mere effektivt.

Og endelig er der fokus på "transformation", altså at skabe en performance- og forandringskultur, skriver Topdanmark.

I første omgang giver det øgede udgifter i 2017, så forsikringsselskabets "combined ratio", der er et udtryk for udgiftsniveauet i forhold til indtægterne, bliver 0,5-1 pct.point højere og lander i intervallet 91-92.

»Effektiviseringsprogrammet vil løbe over flere år og er kendetegnet ved, at omkostningerne afholdes før effektiviseringsgevinsterne realiseres.«

»Return on investment er imidlertid høj, og det forventes, at meromkostninger og effektiviseringsgevinster vil udlignes i løbet af 2018 og 2019«, skriver Topdanmark som begrundelse for spareplanen.