Topdanmark gør klar til salg af kapitalbeviser

Forsikringskoncernen Topdanmark gør klar til at udstede kapitalbeviser til 10.000 kr. stykket, som vil blive solgt gennem en såkaldt bookbuilding.

Forsikringsselskabet Topdanmark. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Det bliver Danske Bank, som skal stå for salget, oplyser Topdanmark i en meddelelse til fondsbørsen.

Topdanmark har tidligere meddelt, at det vil sælge kapitalbeviser for 750 mio. kr.

Udstedelsen sker i overensstemmelse med reglerne i Solvens II, der er et europæisk regelsæt, som sigter mod at få skabt fælles regler inden for EU i forsikringsbranchen.

Reglerne siger blandt andet, at forsikringsselskabernes risikostyring skal forbedres.