Flere topchefer harcelerer nu imod regeringens universitetsreform.
Universitetsreformen, som regeringen sammen med en række aftalepartier indgik i juni sidste år, betyder, at flere kandidatuddannelser skal skæres til kun at vare et år og tre måneder – i stedet for to år.
Yderligere skal ti procent af studiepladserne på universitetsuddannelserne landet over lægges ned allerede fra næste år – hvilket svarer til 2654 færre pladser.
Det vil have konsekvenser for, hvordan virksomheder vil ansætte fremtidens medarbejdere, lyder det fra flere topchefer i store danske virksomheder som den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI, medicingiganten Novo Nordisk og konsulentvirksomheden Implement.
»Vi ønsker at ansætte dem, der har den største specialisering. Hvis nogle af kandidaterne bliver reduceret i tid og omfang, så vil jeg hellere ansætte en, der har gået fem år på universitetet og læst til tunnelingeniør i Milano, end jeg vil ansætte en, der har gået fire og et halvt år på DTU«, siger Henrik Winther, direktør i COWI og formand for brancheforeningen for rådgivende ingeniører, til Politiken.
»Synd for de unge og erhvervslivet«
Da udspillet i marts sidste år blev præsenteret, væltede kritikken ind.
Blandt andet fra tidligere overborgmester i København og nu socialminister Sophie Hæstorp Andersen.
»Regeringens forslag til en uddannelsesreform er synd for de unge og synd for erhvervslivet. Det er helt forkert at foreslå en halvering af op mod halvdelen af kandidatuddannelserne,« skrev Sophie Hæstorp Andersen dengang på mediet X.
Ifølge hende bidrager en forkortelse af kandidatuddannelserne kun til en større konkurrence og øget pres blandt de unge.
Senest har Dansk Erhverv, Dansk Industri, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd skrevet et åbent brev til regeringen og aftalepartierne bag reformen. De advarer om et fattigere samfund – og at reformen endelig ikke må forhastes.
Politiken har foreholdt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kritikken, men hun har ikke ønsket at svare.