Topchef taler ud om Danmarks første epicenter for corona: »Man skal ikke tro, at det ikke kan blive værre. For det kan altid blive værre«

I sommer blev Danish Crowns slagteri i Ringsted på få dage landets epicenter for coronavirus og den første store superspreder af smitte i Danmark. En krise, som Danish Crowns topchef, Jais Valeur, i flere dage troede, han havde under kontrol, indtil han 13 dage senere måtte lukke slagteriet. Nu bruger han 1,5 millioner kroner om ugen på at teste sine medarbejdere og forhindre, at det sker igen.

Jais Valeur har siden 2015 været adm. direktør for milliardvirksomheden Danish Crown, der er ejet af danske svinebønder. Mathias Svold

Det var en solrig søndag eftermiddag i juli, da Jais Valeur fik opkaldet.

Sundhedsmyndighederne ringede for at fortælle, at en – måske tre – medarbejdere var smittet med covid-19 på Danish Crowns slagteri i Ringsted.