Topchef i dansk biotekfirma boltrer sig i forgyldt aktiehav

Hollandske Jan van de Winkel er en af landets meste forgyldte topchefer. Genmab-direktøren sidder på aktier for godt 370 mio. kr. og har warrants til en værdi på over 200 mio. kr. baseret på selskabets nuværende aktiekurs. Ledelseskspert mener, at der er tale om grådighed.

Foto: Erik Refner. Genmabs topchef, Jan van de Winkel, får en årsløn på knap 20 millioner kr. og kan derudover glæde sig over, at han har for flere hundrede millioner kr. aktier i det danske biotekselskab.
Læs mere
Fold sammen

Med en lønpakke på lige knap 20 mio. kr. om året ligger hollandske Jan van de Winkel særdeles lunt i svinget, når det gælder topdirektørernes interne lønkapløb. Genmab-topchefen bliver ganske vist slået af Novo Nordisks Lars Rebien Sørensen, der får lige godt fem millioner kr. mere end Genmabs flyvende hollænder, som til gengæld slår topcheferne i selskaber som Danske Bank, Coloplast og DSV med flere længder.

Genmab-direktøren sidder dog på en helt særlig gylden skattekiste, som ingen af landets topchefer kommer i nærheden af. Hollænderen har nemlig en aktiepost på godt 370 mio. kr. og råder tilmed over warrants til en værdi på over 200 mio. kr. baseret på Genmabs aktuelle aktiekurs. Hollænderen har siden 1. januar kunnet se sin enorme aktiebeholdning vokse med omkring 160 mio. kr., fordi det danske biotekselskabs aktiekurs har skudt raketfart de seneste måneder.

Fredag efter børslukketid i sidste uge skød Genmab en meddelelse af sted om, at Jan van de Winkel havde solgt 150.000 af sine i alt 590.000 aktier i biotekselskabet og kunne stikke 93 mio. kr. i baglommen. Det fremgik samtidig af meddelelsen, at hollænderen dybest set skulle bruge pengene til at skovle endnu flere Genmab-aktier ned i sin skattekiste, da en række af topchefens såkaldte warrants stod til at udløbe.

At en massiv del af Genmab-direktørens samlede lønpakke består af aktier og warrants er problematisk, mener Anders Drejer, der er professor fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet. Genmabs omsætning landede i 2014 på 850 mio. kr., hvilket betyder, at Van de Winkels aktiebesiddelser i biotekselskabet udgør halvdelen af virksomhedens salg i hele det seneste regnskabsår.

»Det, synes jeg ikke, er sundt. Det fører til grådighed. Jeg skelner altid mellem kapitalisme og grådighed. Kapitalisme i sin sunde form er fint, det skal vi have mere af, men når det bliver kortsigtet og uden fokus på reel værdi, så kalder jeg det grådighed,« siger Anders Drejer.

Til sammenligning sidder Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk på aktier for omkring 140 mio. kr. baseret på den aktuelle kurs. Novo landede sidste år en omsætning på knap 89 mia. kr. Selskabet har en markedsværdi på over 1000 mia. kr., mens Genmab er lige omkring 37 mia. kr. værd.

Genmab har tidligere været udskældt for at forgylde direktører med både kolde kontanter og aktieoptioner. Tilbage i 2006 kom det frem, at selskabets daværende direktør, amerikanske Lisa N. Drakeman, sad på en aktuel personlig formue på 367 mio. kroner baseret på baseret på warrants og optioner i biotekselskabet. Den amerikanske topdirektører blev beskyldt for at være grådig og måtte forsvare sin svulmende lønpakke.

»Det er bestyrelsen, der fastsætter direktionens løn. Og når de gør det, så indsamler de information rundt om i industrien. Bestyrelsen laver et stort stykke arbejde for at afgøre, hvad der er en rimelig løn,« lød forsvaret fra den tidligere topchef om og om igen dengang.

Nu er den forhenværende Genmab-topchef så blevet klart overhalet af sin efterfølger, hvis formue for længst har passeret en halv milliard kroner.

Professor Anders Drejer mener, at det kan blive nødvendigt med politisk indgriben mod »grådighed«.

»Den der form for spekulation og grådighed er ikke heldig for samfundsøkonomien. Du får et usundt fokus på kortsigtede resultater, som i øvrigt omhandler en aktiekurs, som ikke har noget med den virkelige økonomi at gøre. Det kan vi blive nødt til at regulere,« siger Anders Drejer.

Genmab blev grundlagt i 1999 og udvikler lægemidler til bekæmpelse af kræft. Ti år efter stiftelsen fik selskabet i 2009 godkendt antistoffet Arzerra til behandling af lymfekræft. Efter 14 år med røde tal på bundlinjen fik Genmab endelig vendt bøtten med pæne overskud i både 2013 og 2014.

Det danske biotekselskabs aktiekurs er de seneste tre år steget med rundt regnet 870 pct.