Topadvokat måtte stå skoleret hos Bech-Bruun

Bech-Bruuns mest fremtrædende partner og daværende bestyrelsesformand N.E. Nielsen var årsag til voldsom intern uro i advokatfirmaet og måtte allerede i 2004 stå skoleret over for sine kolleger, da hans engagement i Junckers-sagen såede tvivl om, hvorvidt der var tale om dobbeltroller

Bech-Bruuns mest profilerede partner og daværende bestyrelsesformand N.E. Nielsen måtte i begyndelsen af marts 2004 stå skoleret over for sine advokatkolleger på grund af sin rolle omkring salget af det kriseramte Junckers Industrier.

N.E. Nielsen måtte således redegøre for sin indsats i den lange kamp om ejerskabet til gulvfabrikken i Køge over for Bech-Bruuns bestyrelse.

Bestyrelsens usædvanlige krav til sin formand om redegørelsen var foranlediget af voldsom intern uro over N.E. Nielsens mulige dobbeltrolle, pres fra offentligheden via en stribe avisartikler og pres fra Bech-Bruuns klienter.

Partnergruppen var ifølge Berlingske Business' oplysninger voldsomt splittet i sagen, og flere af N.E. Nielsens advokatkolleger forlangte, at han skulle gå.

Erhvervsfolkene Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen stævnede i forgårs N.E. Nielsen og 12 andre partnere i Bech-Bruun for at have lækket fortrolige oplysninger i sagen om Junckers-handlen til kapitalfonden Axcel.

De to erhvervsfolk gør 13 partnere i Bech-Bruun, men især N.E. Nielsen, ansvarlige for at have lækket væsentlige oplysninger og detaljer fra deres rekonstruktionsplaner for den kriseramte virksomhed. Og på den måde at have muliggjort det for Axcel at overtage virksomheden.

Axcel snuppede i marts 2004 gulvproducenten for næsen af Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen, som var klienter hos Bech-Bruun. Sagen om N.E. Nielsens mulige dobbeltrolle vakte så megen furore i Bech-Bruun, at N.E. Nielsen altså måtte redegøre for sin færden i sagen.

Stoppet efter intern uro

Det var to andre partnere hos Bech-Bruun, herunder Niels Kornerup, der kørte sagen for de to erhvervsfolk, men N.E. Nielsen, som har nære forbindelser til Christian Frigast fra Axcel, arbejdede i dele af samme periode for Axcel, som altså også ønskede at overtage Junckers.

Bech-Bruuns ledende partner Lars Svenning Andersen oplyser, at Axcel ønskede at hyre N.E. Nielsen til at køre salgsprocessen igennem. Men det sagde Bech-Bruun nej til for at undgå at komme i en dobbeltrolle.

Ifølge Svenning Andersen bad Axcel igen om bistand fra N.E. Nielsen for at få hjælp til at indrette de overordnede strukturer omkring det nye aktieselskab. Dette gik N.E. Nielsen i gang med, men efter intern uro i Bech-Bruun blev det stoppet af bestyrelsen.

Ifølge Berlingske Business' oplysninger havde N.E. Nielsen tilsyneladende svært ved selv at vurdere, i hvilket omfang han kunne arbejde for Axcel, samtidig med, at hans partner-kolleger arbejdede for Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen.

Den 19. februar 2004 diskuterede han således Axcels første forespørgsel og bistand med købet med Lars Svenning Andersen og en anden af Bech-Bruuns partnere, Sys Rovsing.

Herefter adspurgte han de to partnere, der arbejdede for Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen om overtagelsen af Junckers Industrier. Men de sagde nej til en sådan dobbeltrepræsentation.

Dette måtte N.E. Nielsen så meddele Axcel, som han anbefalede at henvende sig til Kromann Reumert for at få bistand til overtagelsesforsøget, hvilket Axcel gjorde.

Men den 21. februar kontaktede Christian Frigast igen N.E. Nielsen. Han ville høre om prospektkrav ved udstedelse af ikke-børsnoterede aktier i en selskabsstruktur, som Axcel havde udviklet for Junckers. En af Bech-Bruuns advokater skrev et notat til Axcel om emnet. En anden udarbejdede et notat om muligheder for medarbejderaktier.

Bestyrelsens beslutning

Men d. 26 februar henvendte Christian Frigast sig igen til N.E. Nielsen efter et fælles bestyrelsesmøde hos Torm. Axcel var nu klar med et tilbud på Junckers, og Frigast bad N.E. Nielsen om at gennemlæse tilbudsbrevet.

Og d. 27. februar sendte Christian Frigast et udkast til tilbudsbrevet til N. E. Nielsen. Denne læste brevet, men kommenterede, at det afgørende var, om der var en aftale med de Linde-konsortiet, og om der derfor overhovedet kunne opnås andre løsninger.

Det var altså dette forløb, der gav anledning til voldsom intern kritik af N.E. Nielsen hos Bech-Bruun.

Ledende partner Lars Svenning Andersen oplyser, at bestyrelsen tog N.E. Nielsens redegørelse til efterretning. Redegørelsen gav ikke nogen indikationer på, at der var lækket fortrolige oplysninger fra det ene købs-konsortium til det andet.

Ifølge Berlingske Business' oplysninger var partnergruppen vildt uenig om, hvordan N.E. Nielsens rolle i Junckers-sagen skulle håndteres. Et billede, som Lars Svenning Andersen imidlertid ikke nikker genkende til.

Var der diskussion i bestyrelsen herom?

»Bestyrelsen traf en beslutning, som var klar, yderligere kommentarer har jeg ikke,« siger han.

Betød det noget for forløbet, at N.E. Nielsen var bestyrelsesformand?

»Vi behandlede N.E. Nielsen ligesom alle vores andre partnere. Vi bad om en redegørelse. Det er klart, at han er en vigtig partner hos, men vi bad ham om en redegørelse som enhver anden.«

Under hele kampen om overtagelsen af Junckers Industrier gjorde N.E. Nielsen brug af sit enorme netværk i dansk erhvervsliv. Advokaten holdt bla. møder med den siddende direktør på Junckers. Flemming Viskum kendte han fra B&W.

Afviser dobbeltrolle

N.E. Nielsen havde også tætte kontakter til Junckers nuværende direktør Lars Hermansen, som han kendte fra videresalget af Devi til Danfoss. Lars Hermansen kendte Flemming Viskum fra sin tid i Codan Gummi i Køge. Lars Hermansen arbejdede i den første periode for Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen, men skiftede hest midt i februar og satsede på Axcel.

Christian Frigast er tæt på N.E. Nielsen, som selv har kaldt Frigast for »min personligt nære forretningsbekendt«. De to sidder bla. sammen i Torms bestyrelse og i samme VL-gruppe.

N.E. Nielsen har ifølge Berlingske Business' oplysninger gennem meget lang tid været aktiv i forsøget på at tage del i salget af Junckers Industrier. Omkring Junckers' betalingsstandsning i efteråret 2003 kontaktede han LD og ATP og holdt møder med LDs daværende direktør Flemming Skov Jensen, og ATP-direktør Lars Rohde.

Lars Svenning Andersen afviser, at Bech-Bruun har været ude i nogen uetisk dobbeltrolle i forløbet omkring Junckers. Onsdag sendte Bech-Bruun en redegørelse for forløbet til Advokatrådet. Advokatsamfundets generalsekretær, Henrik Rothe havde torsdag eftermiddag endnu ikke modtaget materialet. Hvilke skridt Advokatrådet måtte tage i sagen, afhænger helt af hvad han får at læse, siger han.

Lars Svenning Andersen oplyser, at redegørelsen er sendt til Advokatrådet, fordi Bech-Bruun føler sig afpresset af Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen, som kræver en erstatning på tre mio. kr. af Bech-Bruun samt en offentlig undskyldning.

Bech-Bruun har hyret kommunikationsfirmaet CGI Mannov til at rådgive i sagen.

Linde-konsortiets talsmand siger, at der ikke er tale om pression. Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen har foreslået, at det krævede erstatningsbeløb på tre mio. kr. går til godgørende formål:

»Dette er en principsag, et spørgsmål om, hvordan man opfører sig,« siger Henrik Egense.