TomTom og Microsoft sagsøger hinanden

Strid om krænkelse af patenter ender nu i retten - to gange.

Der er masser af patenteret teknologi i bilnavigation. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den hollandske producent af navigationsudstyr TomTom og den amerikanske softwaregigant Microsoft er røget i totterne på hinanden og har nu også lagt sag an mod hinanden.

»Jeg kan bekræfte, at vi sagsøger,« siger en talsmand for TomTom fredag morgen til nyhedsbureauerne.

Sidst i februar lagde Microsoft sag an mod TomTom, efter at de to i et år havde forsøgt at komme overens i en strid om patentrettigheder.

TomTom mener, at Microsofts produkter »Streets« og »Trips« bryder fire patenter, som GPS-producenten ejer på software til navigation i biler.

Microsoft mener omvendt, at TomTom har krænket otte Microsoft-patenter.

Flere analytikere mener, at de to stridende parter vil ende med at blive enige om at betale til hinanden mod at trække søgsmålene tilbage.