Tomme kontorer kan blive til boliger

Tomme kontorejendomme kan i fremtiden huse børnefamilier, pensionister og studerende. Ejendomsbranchen oplever i øjeblikket en massiv efterspørgsel fra investorer, der vil omdanne kontor­bygninger til private boliger.

København er fyldt med ledige erhvervslejemål. En del af dem i især Indre by kan blive attraktive som private boliger, hvis de konverteres. Faktisk var nogle af dem boliger, før de blev ombygget til erhverv. Men kommunen vil gerne fortsat sikre blandede kvarterer. (Arkivfoto: Claus Bech)
Læs mere
Fold sammen

Københavns Kommune vil i de kommende år opleve en stor befolkningstilvækst. Hovedstaden vil vokse med 100.000 mennesker inden 2027, og det skaber behov for 45.000 nye boliger, forventer kommunen .

En af løsningerne på boligmanglen kan blive at omdanne kontorejendomme til nye private boliger. Midt i Københavns store boligmangel står 9,6 procent af byens kontor­ejendomme tomme, viser tal fra Ejendomsforeningen Danmark.

De kan bruges til boliger, mener Morten Marott Larsen, der er cheføkonom i Ejendomsforeningen Danmark.

»Jeg synes, at tomgangstallene er en god indikation på, hvad det er, der sker i byen lige nu. Der er en rigtig stor efterspørgsel efter boliger, og samtidig står 9,6 procent af kontor­ejendommene tomme. Hvis der er noget, der er kedeligt, så er det at have en bygning, hvor der ikke er aktivitet,« siger Morten Marott Larsen.

Han forklarer, at der i øjeblikket er større efterspørgsel efter boliger end efter kontor­lejemål og samtidig et større udbud af tomme kontorlejemål end tomme boliger.

Det billede er heller ikke gået investorernes næse forbi. Hos Home Erhverv i København har man det seneste år oplevet en stor interesse fra både danske og udenlandske investorer, forklarer indehaver Claus Obel Skovgaard.

Han har svært ved at finde kontor­ejendomme nok til de hungrende investorer.

»Vi har ikke nok varer på hylderne. Vi kan simpelthen ikke få nok erhvervsejendomme, der kan konverteres til boliger. Der er rigtigt, rigtigt mange investorer, der har fokus på det her. For fire år siden var der ikke så mange investorer, der vidste, at man kan konvertere rene erhvervsejendomme til beboelse. Men det får rigtigt mange øjnene op for nu,« siger Claus Obel Skovgaard.

Fra bolig til erhverv – og til bolig igen

Det er især byejendomme, der er interessante at konvertere for investorer, da de typisk har været brugt til beboelse, før de blev til kontorer.

»Så det er til at få dem til at ligne en bolig igen,« siger Claus Obel Skovgaard.

Overborgmester i København, Frank Jensen, mener, at konvertering af kontorer kan være en del af løsningen på at finde boliger til de 100.000 nye borgere, der vil være i København i 2027.

I alt skal der bruges 45.000 nye boliger.

»Her vil konvertering af erhverv til bolig hjælpe os til at nå vores mål. Sidste år kom der 2.500 nye boliger i København, og over en tredjedel af dem var boliger i eksisterende bygninger. Samtidig er det også vigtigt, at der fortsat er plads til de små iværksættervirksomheder og håndværksmestre i København,« siger Frank Jensen.

Derfor er det heller ikke altid, at investorer får tilladelse fra kommunen til at konvertere en erhvervsejendom til boliger.

I Københavns Kommune har man således et ønske om, at der også skal være plads til mere betalingssvage virksomheder som eksempelvis håndværksmestre, lagervirksomheder eller automekanikere. Derfor bliver de erhvervsdrivende i en vis grad beskyttet i kommunens planer.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

»Kommuneplanen indeholder allerede meget fleksible bestemmelser. Det har blandt andet givet sig udslag i indre by, hvor mange kontorer er blevet lavet om til boliger. Men det er samtidig vigtigt, at visse arealer bibeholdes til traditionelle erhverv, og derfor vil vi fastholde, at der i de områder, der er udlagt til rene industri- og erhvervsområder, ikke er mulighed for at konvertere erhverv til boliger,« siger Frank Jensen.

Behov for fleksibilitet

Morten Marott er enig i, at der skal være kommuneplaner, men han håber, at de ikke vil begrænse de mange konverteringsprojekter, der er planlagt i den senere tid.

»Der skal selvfølgelig være kommune­planer. Men det er hamrende godt for kommunen, at der kommer noget fleksibilitet i ejendomsmassen. Det er en rigtig god ide at få aktivitet i de tomme kontorejendomme og samtidig få et større boligudbud ved at konvertere fra erhverv til bolig. Man skal passe på ikke at få lavet systemerne alt for rigide, fordi så kan det også blive en stopklods for den vækst, vi allesammen går og håber på,« siger Morten Marott.

»Jeg ville være rigtigt ked af det, hvis alle de her gode projekter forsvinder, fordi de tekniske forvaltninger i kommunen ikke får tænkt tilstrækkeligt bredt.«

Frank Jensen vil ikke gætte på, hvor mange af de kommende 45.000 boliger, der kan komme fra erhvervsejendomme.

»Det er svært at sige præcis. Men der er en stor interesse for at udvikle byen – både ved at omdanne erhverv til bolig, men også ved at bygge tagboliger og nye boliger. Der er allerede mange erhvervsbygninger, der bliver lavet om til boliger, og i fremtiden forventer vi endnu flere,« siger overborgmester Frank Jensen.