Togfører nr. 1 vil gøre DSB selvkørende

DSB-koncernchef Flemming Jensen skal styre den ustyrlige jernbanedrift ind i en tåget – og for den rejsende måske billigere – fremtid.

»Der er ingen tvivl om, at uddannelsen som pilot i Flyvevåbnet og rollen som pilot giver nogle kompetencer, man kan tage med sig,« siger DSB-topchef Flemming Jensen. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

Det skorter ikke på statslige organer, der bliver privatiseret i disse år. DONG Energy og Statens Seruminstitut er to nylige eksempler, og forleden kunne Berlingske Business fortælle, at DSB er begyndt at ruste sig til en fremtid uden statstilskud. Den mand, der skal gøre de Danske Statsbaner flyveklare i det private erhvervsliv, er tidligere jagerpilot og SAS-COO Flemming Jensen.

Han er tidligere blevet omtalt som dygtig, behagelig. Og en smule kedelig. Det griner han selv af.

»Jeg ved ikke, hvor journalisten har det fra. Jeg skal ikke give min egen person karakterer. Men man har vel før oplevet med en avis, at den skal finde noget, der kan give rubrikken,« siger han.

Flemming Jensen blev udnævnt som topchef i DSB i slutningen af 2014. Han er uddannet jagerpilot i Flyvevåbnet og tog midt i 80erne skridtet fra militær til civil pilot hos først Sterling Airways og siden SAS. Hos SAS steg han i graderne og endte i stillingen som COO, før han forlod flyselskabet til fordel for DSB. Trods de mange forandringer i arbejdsindholdet undervejs trækker han stadig på sin militære baggrund.

»Der er ingen tvivl om, at uddannelsen som pilot i Flyvevåbnet og rollen som pilot giver nogle kompetencer, man kan tage med sig. Blandt andet vigtigheden af at kunne arbejde sammen og skabe tillid til dem, man arbejder sammen med. Man får en disciplin og en evne til at standardisere, og det er noget, jeg har taget med mig i eksempelvis driftsopgaver i DSB,« siger Flemming Jensen.

Transportministeriet er lige nu i gang med at undersøge, hvordan statsbanerne skal se ud i de næste årtier, og ifølge Flemming Jensen skal DSB være i stand til at køre uden tilskud fra 2030, når Banedanmark er færdig med den omfattende opretning af skinner og signalsystemer, og når DSB har investeret i nyt togmateriel. Men til spørgsmålet om, hvorvidt en privatisering og det omtalte økonomiske råderum vil gøre det billigere at rejse med DSB, er der ikke noget entydigt svar.

»Det forholder vi os som virksomhed ikke til. Der bliver skabt et økonomisk råderum, og det kan man vælge at udnytte på forskellig vis. Når det gælder taksterne og priserne for den kollektive trafik, så er det jo et samarbejde mellem DSB og alle de andre kollektive operatører, som fastsætter priserne. Så hvordan man ønsker at bruge det økonomiske råderum, er lige så meget en politisk beslutning. Men det er klart, at en af mulighederne er at reducere priserne,« siger han.

I de senere år har DSB været under pres fra nye, landsdækkende busselskaber, som har trykket priserne for at blive fragtet rundt i landet nedad. Ligeledes har færre rejsende taget turen over bælterne i de senere år. Flemming Jensen kan endnu ikke sige, om disse udfordringer vil betyde, at selskabet vil sænke priserne.

»Det er jo ikke unormalt, at man bruger en del af de effektiviseringer, man som virksomhed skaber, til at udbyde et mere attraktivt produkt til kunderne,« siger han.