Tøven kan sende klimakroner ud af Danmark

Tilliden til politikernes evner til at omsætte Klimakommissionens forslag til lovgivning er stærkt begrænset i dansk erhvervsliv. En række førende danske selskaber har udenlandske klimainvesteringsplaner klar i skuffen, hvis politikerne tøver.

I erhvervslivet sukker man efter, at der bliver sat handling bag ordene i den nye rapport fra Klimakommissionen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klimakommissionens arbejder kalder på hurtig politisk opfølgning, hvis Danmark skal vedblive at være en førende nation på det grønne område.

Det seneste energiforlig fra 2008 udløber til januar. Derfor er det i øjeblikket uklart, hvordan Danmark vil prioritere energipolitisk de kommende år. Regeringen har hidtil henholdt sig til, at man ikke ville vedtage nye skrappe krav på det energi- og klimapolitiske område, før man havde haft lejlighed til at forholde sig til Klimakommissionens rapport.

De udsigter er skuffende. Sådan lyder det fra en række af Danmarks største energi- og cleantechselskaber. De vurderer, at politikerne kun har få måneder til at forholde sig til kommissionens anbefalinger, hvis Danmark skal bevare sit forspring på det grønne område.

»Det er allerede sent, at Klimakommissionen kommer med sin rapport. Vi havde gerne set, at det var kommet nogle måneder før, og vi forventer som minimum, at det bliver fulgt op af politisk handling her i efteråret. I markedet har vi ventet længe på politisk handling. Det er første gang i 30 år, at Danmark står uden en langsigtet energipolitisk strategi. De uklare rammer gør det meget vanskeligt at træffe beslutninger om store energiinvesteringer herhjemme for os samtidig med, at presset fra udlandet kun bliver kraftigere og kraftigere,« siger Peter C. Brun, direktør i Vestas.

Politisk slagsmål

Efter rapporten blev offentliggjort i går, meddelte klima- og energiminister Lykke Friis (V), at regeringen vil præsentere et energipolitisk udspil inden udgangen af året.

Men med stor uenighed partierne imellem er der udsigt til et langvarigt politisk slagsmål, før erhvervslivet ved, om Klimakommissionens anbefalinger bliver til realiteter.

»Vi har et akut behov for langsigtede rammer. Allerede nu ser vi, at investeringerne fra f.eks. ATP inden for klima- og energiområdet bliver sendt til Kina og Indien, hvor man kender rammerne for energi- og klimapolitik. Hvis ikke Danmark snart får defineret klare rammer på området, flyder investeringerne væk, for ingen investeringer holder af høj risiko på grund af uklarhed. Og det er jo primært privat kapital, der skal til for at omstille os til et ikke-fossilt baseret samfund,« siger Anders Stouge, branchedirektør i DI Energibranchen.

Et af de selskaber, der skal løfte en meget stor del af regningen for omstillingen til et fossilfrit samfund er DONG Energy.

»Vi står sådan set parat i startboksen og er klar til ganske store investeringer i både vind og biomasse. Vi har dog brug for en relativ hurtig afklaring af, hvilke rammer vi skal operere under, for vi har jo også en investeringspipeline, vi skal følge,« siger Anders Eldrup, adm. direktør i DONG Energy.

Han understreger, at en række andre lande bejler til DONG Energys investeringskroner:

»Vi er for øjeblikket involveret i opbygningen af fire offshoreparker, hvoraf Anholt er den største. Men når de står færdige, har vi behov for at påbegynde andre. Til den tid vil vi selvfølgelig se på, hvordan situationen er i Danmark. Men det er ikke sådan, at vi ikke har muligheder for at investere andre steder.«

Andre rykker

»Klimakommissionen taler varmt for biobrændstof, hvilket selvfølgelig glæder os. Men det koster altså penge at udvikle den teknologi. Hvis vi ønsker at nå ti procent iblanding af biobrændstof i benzinen i 2020, kræver det seks bioværker på landsplan. Det er bestemt ikke gratis og vil både kræve store private investeringer og offentlige tilskud. Så det sker ikke uden de rigtig rammer. Og andre lande er allerede langt fremme - f.eks. USA, der fastlagde langsigtede rammer allerede i 2007,« siger Lars Hansen, direktør for Novozymes Europa.

At Danmark ikke længere er førende på det klimapolitiske område bekræftes af isoleringskoncernen Rockwool:

»Mange lande rykker på det her område for tiden. Jeg kan godt forstå, at man har et behov politisk for at gennemtænke anbefalingerne. Men hvorfor tøve på de områder, hvor vi ved, at der er lavthængende frugter - blandt andet inden for energieffektivisering. Hvis vi fortsætter med at tøve, bliver regningen mange gange større,« siger Thomas Kähler, direktør for Rockwool Scandinavia.