Tørre tal fra landbruget tyder på rolig dansk vækst

De første pejlemærker tyder ikke på, at sommervejret har budt på overophedning i dansk økonomi - tværtimod.

De første pejlemærker tyder ikke på, at sommervejret har budt på overophedning i dansk økonomi - tværtimod. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Sommervejret og en rolig eksport holder efter alt at dømme væksten i den danske økonomi i ro. Det viser indikatorer for bruttonationalproduktet (bnp) i andet kvartal ifølge Danmarks Statistik.

Der er tale om tidlige indikatorer, og Danmarks Statistik noterer også selv, at der er en vis usikkerhed omkring tallene.

Men det bedste bud er, at dansk økonomi i andet kvartal vokser med 0,3 procent i Danmark. Flere økonomer betegner det som en "afdæmpet" og "beskeden".

Danmarks Statistik peger selv på, at den varme og tørre sommer har været hård ved landbruget og energiproduktionen i Danmark.

Ifølge cheføkonom ved Jyske Bank Niels Rønholt er den rolige vækstrate et udtryk for, at eksporten ikke glider så let som tidligere.

»Vi har egentlig set nogle gode tegn på privatforbruget, men omvendt har eksporten ikke set alt for stærk ud. Og de fleste tal peger fortsat på, at opsvingstempoet er gået lidt ned i Euroland. Så medvinden fra udlandet er blevet mindre,« siger han i en skriftlig kommentar.

Ifølge Niels Rønholt er de gode beskæftigelsestal en bedre indikator for opsvingets fart i Danmark.

Både Niels Rønholt og cheføkonom hos Danske Bank Las Olsen understreger, at de første bnp-indikatorer fra Danmarks Statistik altid skal læses med den usikkerhed, der er forbundet med dem.

Danmarks Statistik skriver selv, at usikkerheden i tallene kan være over 0,5 procentpoint i begge retninger. Alligevel bider Las Olsen mærke i vejrets påvirkning på dansk økonomi.

»Tørken kan komme til at sætte et synligt aftryk på bnp-tallene, som måske endda står til et direkte fald i tredje kvartal af den grund,« siger han i en kommentar.

»Lavere bnp på grund af tørke er forhåbentlig en engangsforestilling og ikke en tilbagegang af den slags, der i sig selv giver flere arbejdsløse, men det rammer indkomsten og derigennem også forbrug og investeringer i landbruget.«

/ritzau/ages