Tør vi tro på bankernes lyse fremtid?

Det er for en gangs skyld svært at finde på noget at skælde bankerne ud over. Nuvel, imaget er stadig i bund, og der er stadig brådne kar med en tvivlsom forretningsmoral i branchen.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass (S) var en af hovedtalerne på årsmødet. Fra venstre på forreste række ses blandt andet direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz, nationalbankdirektør Lars Rohde, formand for Finansrådet og Danske Bank-direktør Tonny Thierry Andersen, de Konservatives erhvervsordfører Brian Mikkelsen, EU-klimakommissær Connie Hedegaard, finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R). Foto: Jens Astr Fold sammen
Læs mere
Men det er flere år siden, at der sidst har været så få negative ting fremme til bankernes traditionelle årsmøde, der mandag blev afholdt på Statens Museum for Kunst i København.

Det blev understreget af, at både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og nationalbankdirektør Lars Rohde begge fokuserede på realkredittens udfordringer frem for bankernes. Fra myndighedernes side ser det altså ud til, at man ikke længere ser bankerne som efterkrisetidens enfant terrible.

Fra netop bankernes udskældte talerør – Finansrådet – har man da også lært lektien. Uden officielt at sætte navn på de banker, der ikke opfører sig ordentligt, sørger man for at lægge afstand til dem. Det gjorde man ikke for få år siden. Man har også endelig vedtaget et kodeks for god ledelse.

Ydmygheden spreder sig med andre ord, og det samme gør lidt samfundsansvar. Finansrådet har i hvert fald – endelig fristes man til at sige – fundet sig en sag, hvor man kan gøre en forskel for mange danskere med ondt i økonomien. Det gælder de 55.000 danskere under 30 år, der er registreret i RKI, som man nu vil søge at uddanne til at forstå de mest simple ting ved økonomi og låneforhold bedre.

Men læser man dybere i teksten, trænger et andet tema sig på. For i talen fra Finansrådets formand Tonny Thierry Andersen blev der lagt vægt på, at bankerne står over for lidt af et paradigmeskift. Nemlig at man ser ind i en verden, der er endnu mere digitaliseret. Vi kommer altså til at se endnu flere filiallukninger, rådgivning via nettet og overgang til mobilnetbanker, der overhaler PC-baserede platforme.

Netop inden for mobilbanker er det tankevækkende, at det er Danske Bank-direktøren Tonny Thierry Andersen, der fremlagde bankernes øgede fokus på området. For Danske Bank valgte at bryde med bankernes traditionelle fælles udvikling på mobilområdet til stor vrede fra de øvrige banker i Finansrådet. På den måde lykkedes det Danske Bank at komme først på markedet med den hurtige mobilbetalingsmodel MobilePay. Det er vel den største succes for Danske Bank i flere år, selv om det skete på bekostning af branchens musketerånd om at dele udviklingsomkostninger.

Men selv om det endelig ser ud til at gå bedre i bankerne, er der stadig to trusler, som bankerne med rette kan frygte: At EU presser danske banker til at betale for de enorme store tab, der spøger i de sydeuropæiske lande, og at den finansielle stabilitet pludselig erstattes af ustabilitet, idet renten på flekslånsobligationer stiger voldsomt. Begge dele er skræmmende, men lige nu er lidt optimisme faktisk på sin plads.