Tør Carlsberg gå i seng med fjenden?

AB-Inbev vil købe SABMiller. SABMiller vil gå sammen med Heineken. Find selv på flere. Rygterne om en ny megahandel i bryggeriindustrien løber igen. Indtil videre er det dog netop bare rygter. Men i ølindustrien går der sjældent røg af en brand, uden at der også er ild i den.

Carlsberg får stor skatteregning i Finland. Finnerne mener, at Carlsberg har snydt med skatteindbetaling i Finland. / arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verdens største bryggerier kæmper i disse år også om at sikre sig de sidste tilgængelige ølbrikker rundt om i verden, som ikke allerede er kontrolleret af en stor virksomhed. Slutspillet har været i gang siden Carlsberg, verdens nummer fire, gik sammen med Heineken om at købe Scottish & Newcastle (S&N) for samlet over 100 mia. kr. tilbage i begyndelsen af 2008. Kort efter købte AB-Inbev amerikanske Anheuser-Busch, dem der brygger Budweiser. Siden har de helt store deals glimret ved deres fravær. Men krisen har fået alle de store bryggerivirksomheder til at skære til og øge effektiviteten. Det har fået opkøbsmusklerne til at vokse.

Det gælder i den grad også i Carlsberg. Kigger man på Carlsbergs historie har den danske bryggerivirksomhed med fem-seks års mellemrum taget transformationelle kvantespring frem. Carlsberg er i den grad klar. Og et stort opkøb ligger topchef Jørgen Buhl Rasmussen meget på sinde. Det kan nemlig for en stund få de russiske problemer til at træde lidt i baggrunden og skabe den væksthistorie, som kan få hans regeringstid til at fremstå mere succesfuld.

Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, der også står i spidsen for hovedaktionæren, Carlsbergfondet, er mindst ligeså forhippet på at få et stort opkøb til at lykkes.

Carlsberg har et erklæret mål om at købe op i Asien, sandsynligvis helst Kina. Og Carlsbergfondet har endda ændret fundsatsen, så Carlsberg igen kan rejse et stort milliardbeløb til via udstedelse af nye aktier at finansiere et megaopkøb.

Men men men. Risikoen for at købe for dyrt er meget stor. Det frygter især de store institutionelle investorer.

Derfor kigger de i Carlsbergs bestyrelse i historiebøgerne og spørger sig selv, hvordan har vi gjort tidligere? Her har Carlsberg tidligere via kreative alliancer delt risikoen med en konkurrent og derigennem sikret sig at kunne lægge hånden på attraktive aktiver.

Det skete, da Carlsberg gik sammen med det norske Orkla i 2001. Her skød Carlsberg og Orkla driftsaktiverne ind i et fællesejet selskab, Carlsberg Breweries, som Orkla ejede 40 procent af. Ægteskabet var dog ulykkeligt, og Orkla lod sig købe ud tre år senere. Dermed overtog Carlsberg attraktive ølmærker, bl.a. halvdelen af den russiske forretning, Baltika. Og i 2008 indgik Carlsberg så i en uhellig alliance med Heineken for at overtage S&N for derigennem at sikre sig den anden halvdel af Baltika, som S&N ejede.

Kan man lære af historien? Ja, det kan man godt i Carlsberg. Og ledelsen har da også beholdt den i dag tomme selskabskal, Carlsberg Breweries, som man brugte, da man vristede værdierne ud af hånden på Orkla.

Den i dag tomme skal kan igen vise sig anvendelig, hvis Carlsberg får ideen at gå sammen med Heineken eller en ekspansionsivrig japansk bryggerivirksomhed som eksempelvis Asahi om at købe stort op i Asien og splitte rovet mellem sig. Alle muligheder overvejes i Carlsberg, der før har vist sig villig til at tage chancer.