Tømmermænd efter outsourcing

Det er så yndigt at følges ad, fortalte virksomheder og deres outsourcingpartnere på IT-fronten. De talte om besparelser og højere professionalisme. Men så begyndte diskussionerne om penge og fordeling af pligterne.

Tegning: Jens Hage Fold sammen
Læs mere
Gong-gongen har lydt efter første runde af total IT-outsourcing herhjemme. Vinderen blev sjældent virksomheden, der outsourcede, og sjældent IT-serviceleverandøren. Der høres klynk fra begge lejre.

Den sikre vinder blev imidlertid de store konsulenthuse, der scorede på at udarbejdede det store komplekse udbudsmateriale, hvori kimen til skuffelsen ligger. De sikre vindere blev dem på sidelinjen, der ikke skal leve med resultatet.

Konsulenthusene var dog relativt godt beskyttede, for deres arbejde skete ofte i alliance med kundens direktion, til tider endog hen over hovedet på virksomhedens egen IT-afdeling. Og hvad »farmand« gør, er som bekendt altid det rette.

Det kan dog blive nærmest pinligt. Der er faktisk set udbud på det danske marked, som blev så store og så gennemsyret af bodsbestemmelser, at selv overmåde sultne IT-selskaber holdt sig fra at byde ind.

Men næste runde er gået i gang. Belært af erfaringerne er direktionerne blevet mere forsigtige med at kræve total outsourcing, altså med at lægge alle æg i en kurv. Derfor er der langt mellem nyhederne om, at nogen har totaloutsourcet, men for blot fire fem år siden kunne selskaber som IBM, CSC og DMdata (nu en del af IBM) ofte fortælle om kæmpeordrer.

Et af de seneste store udbud fik faktisk en forunderlig skæbne. Bankernes PBS, hvis kæmpesystemer berører tæt på hver eneste voksne dansker, gik for halvandet år siden i udbud med driften. Der var ikke mange andre end PBS’ egen IT-afdeling og så IBM, der bød ind på den opgave, hvis overhovedet andre.

Firmaer som CSC og KMD holdt sig langt væk, også fordi udbyttet ved eventuelt at få kontrakten, slet ikke stod mål med risikoen ved at få den.

PBS og IBM tog en om’er
Opgaven forblev i PBS’ eget regi. IT-afdelingen var billigst, lød forklaringen. Men halvandet år efter indgår PBS pludselig – uden et nyt udbud – en syv-årig aftale med IBM, der overtager driften og dermed 71 ansatte.

Hvordan IBM pludselig kunne blive billigere end PBS’ egen IT-afdeling? Jeg hører, at det store forkromede udbudsmateriale, udarbejdet ved hjælp af et stort konsulenthus, blev lagt til side, og så blev der forhandlet direkte mellem PBS og IBM.

I mellemtiden havde PBS været ramt af nogle driftsnedbrud, så mon ikke PBS’ bestyrelse var blevet endnu mere forelsket i tanken om at kunne pege anklagende ud af huset, hvis noget skulle gå galt med danskernes betalinger af regninger via PBS eller med Dankort-driften.

Men Ingeniørens IT-avis Version2 kunne i fredags fortælle, at mobiloperatøren Sonofon har valgt at tage driften hjem igen. Også FLS og DSV har insourcet, men tendensen går dog ikke på insourcing. I stedet går virksomheder i stigende grad efter, hvad der kaldes selektiv outsourcing, fortæller Version2. Og der er vel at mærke også en tendens til, at de mest kritiske ting for forretningen foreløbig holdes hjemme.

Kan nogen huske, hvad direktioner sagde for fem år siden, da de fortalte om, hvorfor der blev outsourcet? »IT er ikke en kerneydelse for forretningen«.

Det var også dengang, at outsourcingleverandørerne fortalte, at ingen nu om dage ville have eget vandværk eller elværk, så hvorfor så have egen IT-forsyning.

Dinosaur?
Jeg tror dog ikke, at totaloutsourcing går dinosaurens skæbne i møde, men når den er relevant, skal det måske gøres anderledes.

Den internationale bank ABN AMRO, der har sine rødder i Holland, gik helt nye veje. For et par år siden blev alt outsourcet, fra IT-infrastrukturen til udvikling af programmerne.

Men opgaverne, der havde en totalværdi på godt 13 milliarder kroner, blev fordelt på fem selskaber, heriblandt Accenture, IBM samt nogle store indiske spillere.

»One size doesn’t fit all,« lyder forklaringen fra Lars Gustavsson, bankkoncernens IT-direktør, ifølge nyhedstjenesten Silicon.com (artikellink på min blog: it-bizzen.blogspot.com).

Ved den bank noget, som IBM-kunderne Danske Bank og Nordea ikke ved? Mon ikke Lars Gustavsson uden for citat også ville fortælle varmhjertet om, hvor rart det er at have leverandører at spille ud mod hinanden. Banken, som har overdraget sit centralnervesystem til én leverandør, står nok svagere i forhandlingerne.

I Version2 kommer den garvede outsourcingmand Johnny Daugaard, Sagit Business Consultants, i øvrigt med en meget præcis analyse af, hvad der gik galt i første runde.

I opvarmningsfasen tales højstemt om et partnerskab og synergier mellem virksomhed og IT-serviceleverandør. Når kontrakten skrives, er partnerskabet imidlertid psssst væk. Leverandøren svinebindes af detailkrav og bodsbestemmelser. Virksomheden får dog nøjagtig, hvad den bestilte, men ofte ikke helt, hvad den egentlig ønskede. Ændringer? Så tikker taxametret.

Også ægteskaber syrner hen, når alt er til forhandling. Og efter hvad jeg har hørt flere gange, så indgås outsourcingægteskabet til tider på falske præmisser. Visse kontrakter er »købt« overmåde dyrt i håbet om senere at hente det tabte hjem.