Tobakskompagni skærer omkring 150 job i ny sparerunde

En sammenlægning af forsyningskæder skal spare Scandinavian Tobacco Group for løn til 150 ansatte.

En sammenlægning af forsyningskæder skal spare Scandinavian Tobacco Group for løn til 150 ansatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

København. Den danske tobaksvirksomhed Scandinavian Tobacco Group skal ud i en ny sparerunde, der kommer til at betyde 150 ansatte færre i virksomheden.

Det letter budgettet for 60-65 millioner kroner om året, oplyser virksomheden i en meddelelse.

I forvejen er virksomheden i gang med en spareplan, og den fremrykkes samtidig, siger topchef Niels Frederiksen.

- Vores omkostningsprogram er blevet fremrykket med et år, og vi har i dag annonceret nye tiltag, der skal forbedre vores driftsmodel, siger han i meddelelsen.

- Vi vil optimere salgs- og supportfunktionen og lægger forsyningskæderne for maskinfremstillede cigarer, pibetobak og finskåren tobak sammen.