Tobakskæmpe tvunget tilbage i børssporet

Ringe køberinteresse for verdens største cigarproducent Scandinavian Tobacco Group tvinger ejerne til at vende tilbage til ellers kuldsejlede børsplaner.

Scandinavian Tobacco Group indviede i september sidste år en helt ny cigarfabrik i Holstebro. Fabrikken er på 9.400 kvadratmeter og helt fuldautomatiseret, så der er kun seks medarbejdere ansat til at styre det automatiske maskineri. Her mærker nogle af de indbudte gæster på den friske tobak, inden den bliver forarbejdet i cigarmaskinerne. Arkivfoto: Morten Stricker Fold sammen
Læs mere

En børsintroduktion er nu eneste vej ud af Scandinavian Tobacco Group (STG) for den svenske delejer, Swedish Match.

Den svenske børsnotererde snus-producent har længe gerne villet af med sine 49 procent af STG, der er verdens største cigarproducent og med hovedsæde i Søborg. Svenskerne vil hellere koncentrere sig om kerneforretningen snus.

Swedish Match ejer STG sammen med de to danske tobaksfonde C.W. Obel og Augustinus. Men den ejerstruktur har længe sunget på sidste vers, og planen var oprindelig at gå efter en børsnotering i efteråret 2014, men så sagde topchefen Anders Colding Friis pludselig op for at skifte til smykkekoncernen Pandora. Det kortsluttede børsplanerne.

Efter at den interne kandidat Niels Frederiksen for ti dage siden blev forfremmet til ny topchef i STG, meddelte ledelsen i Swedish Match så mandag, at den ser frem til, at Niels Frederiksen skal være med til at få STGs og i særdeleshed Swedish Match’ børsdrømme vakt til live igen.

»Der er kommet en ny direktør, og det er baggrunden for, at Swedish Match nu opdaterer markedet og siger, at vi fastholder planen om at gå efter en børsnotering,« siger Jørgen Tandrup, der er bestyrelsesformand for STG.

Men som tidligere beskrevet i Berlingske har det også været forsøgt at finde en ny ejer til hele eller i hvert fald den svenske del af STG.

Drevet frem af Swedish Match gik storbanken J.P. Morgan således i efteråret i gang med at prøve at stemme dørklokker i bl.a. Londons finansdistrikt for at støve interesserede kapitalfonde op.

Hurtigt viste det sig imidlertid, at det var svært at finde kapitalfonde, der dels er store nok til at kunne betale det store milliardbeløb, som STG koster, og dels overhovedet må investere i den politisk ukorrekte tobaksindustri. Det er nemlig slet ikke alle kapitalfonde, der må det. Særligt de store amerikanske fonde med amerikanske pensionskasser som investorer vil se det som et »no go«.

Da der var budfrist 18. december kom kun en lille håndfuld bud ind, og her var buddene alt for lave, erfarer Berlingske fra en kilde med nært kendskab til processen.

Buddene skulle ifølge Berlingskes oplysninger have betydet en værdisætning af hele STG på mellem 7,5 og 8,5 gange driftsindtjeningen (ebitda) i tobakskæmpen. Det ville give en pris på hele selskabet på mellem ni og ti milliarder kroner.

Men da Swedish Match havde forestillet sig en pris på mindst ti gange ebitda svarende til over 12 milliarder kroner, og de danske ejere faktisk ikke rigtigt er interesserede i at sælge deres del af STG, er salget droppet.

Derfor trækkes børsplaner op af skuffen igen.

Tandrup vil ikke kommentere Berlingskes oplysninger.

»Vi fastholder planen om at gå efter en børsnotering, og det bedste ved en børsnotering er, at hvis nogen i ejerkredsen vil sælge og andre vil blive, så kan de gøre det,« siger han.

Når Niels Frederiksen har fundet sig til rette i direktørstolen, vil børsplanerne blive sat i gang, lyder det fra formanden. Ifølge Berlingskes oplysninger vil det tidligst kunne lade sig gøre i fjerde kvartal i år eller i begyndelsen af 2016.

»Når Niels Frederiksen har siddet så tilstrækkeligt længe, at vi og vores rådgivere vurderer, at nu kan man gå efter en børsnotering, så gør vi det. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt,« siger Jørgen Tandrup.

Den dansk-svenske alliance, som STG er i dag, blev indgået i 2010. Augustinus har som tobaksfabrikant rødder tilbage til 1750 og C.W. Obel til 1787. STG beskæftiger cirka 9.500 medarbejdere i 20 lande og omsætter for cirka seks milliarder kroner årligt og tjener cirka 1,2 milliarder på driften.