To SAS-leverandører fusionerer

Cityjet og Air Nostrum, der begge flyver for SAS, går sammen om at skabe det største regionale flyselskab på tværs af Europa.

Foto: ERIC PIERMONT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver branchesitet Check-In.

- Der er så mange ting, vi har til fælles med Air Nostrum, især det faktum, at vi begge opererer store flåder af Bombardier CRJ 900 og CRJ 1000 fly, som vi mener er en robust og økonomisk platform og ideel for wetlease-kontrakter, siger Cityjets koncernchef Pat Byrne.

Tirsdag meddelte de to selskaber, at de har underskrevet en aftale, der har til formål at skabe et tættere samarbejde mellem de to flyselskaber under et fælles holdingselskab.

Cityjet beskæftiger 1250 mennesker i ni europæiske lande og driver et omfattende regionalt netværk af ruter på wetlease-kontrakter for SAS, Air France og Brussels Airlines. Flyselskabet udfører dagligt flere end 150 flyvninger for SAS med Bombardier CRJ900-fly.

Air Nostrum beskæftiger 1450 personer og er især kendt som regional operatør for Iberia under en langvarig franchiseaftale.

Flyselskabet har denne sommer to nye CRJ1000-fly beskæftiget hos SAS, hvor det betjener ikke mindre end 27 SAS-ruter til og fra Københavns Lufthavn frem til sommerfartplanens udløb den 27. oktober.

De to selskaber vil under det nye holdingselskab til sammen have en årlig bruttoomsætning på cirka 700 mio. euro, oplyser Check-In.

Fusionen mellem de to selskaber kræver myndighedernes godkendelse, og forberedelsen af de relevante ansøgninger er påbegyndt.