To røde partier, de radikale og Alternativet vil have mere øko-mad i offentlige køkkener

Lad os få mere økologisk mad i kommunernes, regionernes og statens egne køkkener, forslår Enhedslisten, SF, Alternativet og de radikale.

Foto: Asger Ladefoged

En række kommunal- og regionspolitikere brænder for at få mere økologi i de offentlige køkkener. De får nu en håndsrækning fra fire partier i Folketinget.

Det drejer sig om Enhedslisten, SF, Alternativet og Rakale Venstre, der fredag i Folketinget har fremsat et beslutningsforslag om, at Folketinget genindfører indføre en økopulje, der har hjulpet mere end 30 kommuner i gang med økologi i køkkenerne. Økologisk Landsforening mener, at det er realistisk, at der bliver flertal for forslaget.

Mere konkret håber de fire partier, at der inden nytår bliver opbakning til, at Folketinget afsætter en pulje på 30 mio kr. årligt i perioden 2018-21 til fremme af økologisk og plantebaseret kost, så kommunale, regionale og statslige institutioner og organisationer kan søge om tilskud til udgifter til omlægning af offentlige køkkener.

Pengene skal bl.a. bruges til efteruddannelse og uddannelse af køkkenpersonale og til information til brugere og fødevareproducenter.

I 2012-17 fik en række kommuner samt en mange regionale og statslige institutioner sat i skub i omlægning til typisk 60 procent økologi. Det initiativ har gjort Danmark til verdensførende i den økologiske omstilling i offentlige køkkener, mener Økologisk Landsforening.

»Mere økologi i de offentlige køkkener betyder, at flere landmænd kan lægge om til økologi. Det gavner både naturen, beskytter vores drikkevandsressourcer og landbruget, der får en bedre økonomi. Økologi er nemlig en højkvalitetsproduktion, som landmænd kan leve af, og som eksportmarkeder efterspørger. Det giver nye job, også i landkommuner,« siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.

Ud over at økopuljen ifølge forslaget fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet bl.a. skal gå til støtte til efteruddannelse af personale i de offentlige køkkener, skal den støtte planlægning og gennemførelse af omstilling til mindst 60 procent økologi i køkkenerne og tilbud om ernæringsrigtig vegetarmad til de borgere, der ønsker det.

»Det er de professionelle inden for mad på plejehjem, daginstitutioner, hospitaler og rådhuse, som har været drivkraften for den grønne omlægning. Det kræver nytænkning og stærkt håndværk, og derfor skal de bakkes op med efteruddannelse, omlægningshjælp og konkrete mål fra kommunal- og regionspolitikere,« siger Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening.

Han slår til lyd for, at der i køkkenerne bliver lavet mad fra bunden, bagt brød, brugt mere grønt og lavet mere varierede menuer. Ved at reducere spild, bruge mere grønt og mindre kød kan de lidt dyrere økologiske råvarer godt rummes i de budgetterne, samtidig med at måltiderne bliver sundere, friskere og mere klimavenlige.

»Den nuværende ordning udløber jo til nytår. Det er meget vigtigt at kigge på ordningen, hvor der er afsat 28 mio. kr. om året. Den ordning har man fået rigtigt meget ud af. Da der har været uddannelsesmidler til rådighed for de kommunale institutioner, kunne de opkvalificere deres køkkenpersonale til at lægge om til mere økologi. I nogle kommuner, bl.a. København, har man formået at lægge om til helt op til 90 procent økologi i køkkenerne. Det er tilmed sket inden for normale budgetter ved at have fokus på lidt mindre madspil og kød, brug af sæsonens råvarer, så fødevarer ikke bare er en pose med halvfabrikata, køkkenerne køber ind,« siger Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.