To Mærsk-ejede selskaber får millionbøde i USA

Det er fragtpapirer for vægt, som selskaberne har fået bødestraf for selv at have udfærdiget i stedet for at bruge de officielle fragtpapirer.

To Mærsk-ejede selskaber får millionbøde i USA. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De Mærsk-ejede selskaber Damco USA og Farrell Lines har fået en bøde på 3,7 mio. dollar, svarende 24,7 mio. kr., for i 563 tilfælde at have genskabt dokumentationen for transportydelser til det amerikanske forsvar.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium i en pressemeddelelse.

Det er fragtpapirer for vægt, som selskaberne har fået bødestraf for selv at have udfærdiget i stedet for at bruge de officielle fragtpapirer.

Ifølge Tradewinds havde Farrell Lines en aftale om levering for det amerikanske forsvars logistikafdeling US Transportation Command (US Transcom). Selskabet skulle fragte gods ind og ud af Afghanistan, hvilket var en opgave, US Transcom delvist udliciterede til Damco USA.

Ifølge det amerikanske justitsministerium genskabte Damco-medarbejdere vejningspapirer i stedet for at bruge de certificerede vejningspapirer som dokumentation. Farrell Lines brugte siden hen de genskabte vejningspapirer som dokumentation i sine fakturaer til de amerikanske myndigheder. Og det gav et misvisende billede, idet kontrakterne næsten udelukkende var baseret på vægten af godset.