To af Ruslands mest magtfulde oligarker har fået indefrosset millioner i Danmark: »Hans forbindelser til Putin går langt tilbage«

Millioner er blevet beslaglagt i Danmark fra to af de rigeste og mest magtfulde russiske oligarker, Igor Setjin og Mikhail Poluboyarinov, der begge sidder for bordenden i centrale nationale russiske selskaber og har tætte bånd til Vladimir Putin.

Igor Setjin (th.), der nu har fået beslaglagt over to millioner kroner i Danmark, ses her sammen med Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved en ceremoni i Moskva 2018. Han beskrives som af Putins tætteste venner og allierede. Sergei Karpukhin/Reuters/Ritzau Scanpix

Den ene af de to oligarker er en af præsident Putins nærmeste venner og sidder for bordenden i det store, statslige russiske olieselskab Rosneft. Den anden er magtfuld topchef for Ruslands store nationale flyselskab, Aeroflot.

Men ud over at være enormt rige og magtfulde russiske oligarker på EUs sanktionsliste har Igor Setjin og Mikhail Poluboyarinov nu fået endnu en ting tilfælles.