Tjek ind på dit fly på Facebook

Det amerikanske flyselskab Delta sælger billetter og lader passagerne tjekke ind Facebook. SAS vil følge efter

Fremover kan flypassagerer se frem til at både kunne booke deres billet samt checke ind over Facebook. Fold sammen
Læs mere
Foto: KAREN BLEIER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Passagerer med det amerikanske flyselskab Delta kan købe deres billet på Facebook - og nu kan de også tjekke ind på det sociale netværk.

Passagererne kan samtidig se flytider, detaljer om rejsen og tjekke deres point hos Deltas bonusprogram på selskabets Facebook profil.

Foreløbig er det dog kun muligt for rejsende med indenrigsbilletter i USA at tjekke ind på Facebook, som åbner 24 timer før afrejse.

Men snart kan det også blive en mulighed for passagerne hos SAS, skriver den norske netavis Aftenposten.no.

- Vi har i dag mange direkte links til vores tjenester på vores Facebook-sider, men vi ser på mulighederne for at tilbyde flere af de tjenester, som kunderne efterspørger, siger Christian Kamhaug, chef for sociale medier hos SAS, til netavisen.

Han nævner for eksempel, at kunderne kan få mulighed for at tjekke ind, tjekke bonuspoint og flytider på Facebook.

- Vi har allerede i et års tid tilbudt god kundeservice på Facebook. Næste skridt er at flytte flere af vores tjenester til Facebook, hvor folk alligevel er, siger Christian Kamhaug.

Også flyselskabet Norwegian ser på mulighederne for at udbygge selskabets tjenester på Facebook.

- Sociale medier er en vigtig kanal for os og betyder meget for passagererne. Vi arbejder med forskellige elementer, men ikke noget vi kan afsløre på nuværende tidspunkt, siger presseansvarlig i Norwegian Åsa Larsson.

/ritzau/