Tivoli løb tør for muligheder og lukker for i år: »Det er en meget alvorlig beslutning«

Tivoli er tvunget til at lukke for i år, efter at nye coronarestriktioner har gjort det umuligt at fortsætte. Nu vil Tivoli blandt andet stille havens juletræer op rundt om i København.

»Vi må bare sande, at tiden er kommet til, at vi må træffe denne beslutning,« siger Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch, om beslutningen om at holde lukket resten af året. Søren Bidstrup

For første gang i 26 år bliver der ingen jul i Tivoli. Den verdenskendte forlystelsespark i hjertet af København må opgive at holde åbent, efter at nye coronarestriktioner har gjort det umuligt at give gæsterne en tilfredsstillende oplevelse.

Men det har langtfra været en nem beslutning for Tivolis topchef, Susanne Mørch Koch, der har haft et højst besynderligt start som øverste chef for den 177 år gamle have.