Tivoli har haft en skræmmende god Halloween og julesæson

Tivoli opjusterer nu forventningerne til årets resultat efter en stærk Halloween og julesæson.

Foto: Bax Lindhardt

Det er gået langt over forventning for Tivoli hen over efteråret og julen, hvor den gamle havede åbnede portene i forbindelse med både Halloween og julen.

Faktisk så godt, at Tivoli kan se frem til de bedste økonomiske resultater nogensinde.

Det får nu Tivoli til at opjustere forventningerne til resultatet før skat for 2017. Der forventes nu et resultat før skat i niveauet 100 mio. kr. Årets resultat før skat er opjusteret fra niveauet 80 til 90 mio. kr.

»På trods af usædvanligt dårligt vejr gennem hele året, forventer Tivoli at levere et af de bedste resultater nogensinde. Opjusteringen skyldes et godt 4. kvartal med meget velbesøgte Halloween- og Julesæsoner. Det kan på den baggrund konstateres, at Tivolis strategi om at arbejde henimod at være en helårsvirksomhed, der er mindre afhængig af vejret, er lykkedes,« udtaler Tivolis finansdirektør, Andreas Morthorst.

Tivoli offentliggør sin årsrapport for 2017 den 16. marts 2018 og åbner for i Vinter i Tivoli den 2. februar 2018.