Tingenes internet sætter turbo på økonomien

Informationsteknologien gør klar til endnu en revolution med vækst i billionklassen, og det bliver meget større end det første internet. Det nye superinternet vil være en stærk drivkraft, når væksten vender tilbage.

Informationsteknologien gør klar til endnu en revolution med vækst i billionklassen, og det bliver meget større end det første internet. Det nye superinternet vil være en stærk drivkraft, når væksten vender tilbage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

14,2 billioner dollar. Så meget vil alene den industrielle del af det kommende superinternet, Internet of Things (IoT) – eller tingenes internet på dansk – have bidraget med til verdensøkonomien i 2030.

Danmark får sin andel med 585 milliarder kroner, vurderer rådgivningsfirmaet Accenture og bakkes op af kollegerne fra en række andre konsulenthuse, der ligeledes lover vækst i billionklassen.

Forandringens kerne er stadig den samme, som vi kender i dag: Internettet. Alligevel er springet til det nye superinternet, hvor alverdens dimser kobles på nettet, betragteligt.

I dag bruger vi internettet primært takket være to maskiner, eller platforme, computer og smartphone. Af disse internetforbundne apparater befinder der sig i øjeblikket omkring to milliarder af slagsen.

Men konsulentfirmaet McKinsey vurderer, at der om fem år vil være mellem 20 og 30 milliarder netforbundne genstande. Det vil i kombination med en anden af tidens heftige teknologi-trends, Big Data, være et af grundfundamenterne for ny økonomisk vækst.

Tingenes internet er delt op i to. Der er forbrugersiden, som vi alle møder, og den mere industrielle del. I begyndelsen vil det være især inden for den industrielle del, og dermed ikke de forbrugernære steder, at teknologien sættes ind, siger managing director hos Accenture Christian Gabe.

»Man begynder jo med at kigge på selve virksomheden, værdikæderne og de markante effektiviseringer, der er mulige. Det nye er, at man kan sætte sensorer i alt. I gamle dage satte man en maskine op, og når den brød sammen, kom der en mand i en blå jakke og reparerede den. Med IoT kan man overvåge maskinen i realtid og få at vide, at den bryder sammen om 12 dage med 95 procent sikkerhed. Og udskifte de nødvendige reservedele i tide. Prøv at tænke på, hvad det betyder for eksempelvis flyindustrien.«

Hos en af verdens førende virksomheder inden for tingenes internet og Big Data, General Electric, har teknologien afstedkommet nye forretningsmodeller. Det gælder for eksempel inden for flymotorer.

»Rolls-Royce og General Electric laver motorer til Boeing og Airbus. Men i stedet for at købe motoren, får flyproducenten den på abonnement og betaler per time i luften. Det samme kan man forestille sig for mange andre ting, værktøj, dyrt udstyr. Det hele ændres, fordi man nu kan måle og analysere,« fortæller Mirko Presser, ph.d. i telekommunikation og Lab Manager hos Alexandra Instituttet, hvor han arbejder med IoT, blandt andet på EU-niveau.

Videnskabsmanden tror lige så meget på tingenes internet, som konsulenthuse og analytikere. Måske endda mere.

»Jeg tror, at selv konsulenterne med de mange billioner undervurderer den virkning, IoT vil have. Det bliver meget større end første gang, internettet kom, fordi udbredelsen er så mange gange større,« siger Mirko Presser og henviser til forventningerne til den anden del af IoT, forbrugerdelen.

»Det er rigtigt, at der sker meget inden for industriel optimering, men allerede i dag kan man også se modne forbrugersegmenter, som »wearables«. Man går rundt med en digital genstand som et armbånd og får data om sig selv. Det giver mulighed for en hel række nye services,« siger Mirko Presser.

Således forventer sundhedsindustrien i USA en ny æra af produkter i kølvandet på »health wearables« – sensorer, der på kroppen opsamler informationer om folks sundhedstilstand.

Derudover er IoT allerede ved at indtage et par centrale forbrugeruniverser, bilen og boligen. Her bliver stadig flere genstande digitaliseret i et sådant omfang, at bil og bolig snart vil blive selvstændige platforme med styresystem og apps. Bilen blive ren rullende kommunikationsplatform med automatpilot, og huset bliver udstyret med alskens sensorer, der optimerer og personaliserer, for eksempel med energi og sikkerhed.

Nu er de to platforme også begyndt at kommunikere med hinanden.

»Mercedes giver bilen mulighed for at kommunikere med hjemmets termostater, så der er den ønskede temperatur ved hjemkomsten,« fortæller Christian Gabe fra Accenture.

Han mener også, at forbrugerdelen af IoT bliver stor.

»Her er bevægelsen mindst lige så kraftig. Mange virksomheder barsler med produkter, og konkurrencen om forbrugernes gunst bliver intensiveret.«

Samme toner lyder der fra analysefirmaet IDC. Her forudser man, at den største danske vækst i IoT i de kommende år vil finde sted i forbrugermarkedet, herunder detailhandel og sundhedsvæsen.

Den gode nyhed for Danmark er, at vi inden for tingenes internet ligger lunt i svinget. Accenture placerer Danmark på en global sjette plads, når det gælder forudsætninger for at udnytte mulighederne. Det skyldes ikke mindst infrastruktur og uddannelsesniveau, som også er de to vigtigste områder at fokusere på i fremtiden, lyder Accentures anbefalinger.

Der findes imidlertid andre principielle forhindringer eller opgaver, samfundet skal løse, før IoT og Big Data kan blive realiseret, mener Mirko Presser.

»Vi skal finde ud af noget med dataejerskab. Hvem ejer dem, og hvordan må de bruges? Som det er i dag, har vi en masse individuelle dataejere, og det giver ikke mening i en så netforbundet verden, der kommer. Privatsfæren skal stadig beskyttes, men vi bliver nødt til redefinere data og privatliv i en digital tid og træffe nogle fornuftige beslutninger.«