Tinder-modstand: Telefonopkald ved første swipe

En ny dating-app bliver i dag lanceret i New York. Matcher man, ringer appen automatisk op til hinanden.

Foto: MIKE BLAKE. REUTERS/Mike Blake/Illustration
Læs mere
Fold sammen

Hotline, bling, »plim, plim«. »Yes, hello«.

Dating i den digitale verden bliver en smule mindre digital.

En ny dating app, Hotline, vil nemlig gøre op med det overfladiske pegefinger-swiperi, der foregår på Tinder. Hvis man siger god for hinanden, løber man direkte ind i en telefonsamtale. Det skriver CNN.

Stifteren af sitet - Sam Ballantyne, der fylder 28 år på Valentines Dag - siger til CNN, at hele ideen med appen er, at folk skal kun bruge den, når de virkelig har lyst. Ikke bare som tidsspilde.

»Som bruger af dating-apps og med et afslappet forhold til dem, er det svært ikke at få hundrede eller tusinder af matches. Det betyder, at man ikke behandler sine matches godt. Det er svært at håndtere tusinder af virtuelle relationer. Jeg vil bygge noget, der gør det nemmere, at give den du kommunikerer med, den tid, de fortjener,« siger han til CNN.

Appen koster ni dollar om måneden, og man kan kun have tre matches ad gangen.