Tilsyn skærper kontrol med »aktive« fonde

Finanstilsynet indfører mere kontrol med investeringsforeninger for at undersøge, om de reelt aktivt forvalter deres fonde, eller bare tager sig betalt for det

Foto: Niels Ahlmann Olesen. Vicedirektør i Finanstilsynet, Julie Galbo skruer nu bissen på overfor investeringsforeninger, der bryster sig med lånte fjer.
Læs mere
Fold sammen

Finanstilsynet tager nu nye greb i brug for at sikre sig, at investeringsforeninger ikke bruger falsk markedsføring til at tage sig betalt for en for service, de ikke yder.

Fra årsskiftet skal investeringsforeninger bevise, at de fonde, som de selv oplyser er aktivt forvaltede, rent faktisk også er det. Det siger Finanstilsynets vicedirektør, Julie Galbo til Børsen.

»Når vi spørger de danske foreninger, er der mange af dem, der selv synes, at de er aktive, og som bruger det til at retfærdiggøre et relativt højt omkostningsniveau. Der vil vi føre tilsyn med, om man rent faktisk har et aktivitetsniveau, der retfærdiggør omkostningsniveauet,« siger hun.

De private investeringsfonde herhjemme har tilsammen hundrede tusindvis af privatkunder, der betaler forskellige priser, alt afhængig af, om de vælger en aktivt forvaltet fond eller en passivt forvaltet fond- der f.eks. bare automatisk følger et aktieindeks, og dermed er let at administrere.

Ifølge Børsen koster en dansk passiv forvaltet fond i gennemsnit 6400 kroner om måneden, mens en aktiv fond koster cirka 2-3 gange så meget i omkostninger.

Men i foråret konkluderede analysevirksomheden Morningstar, at 37 danske aktiefonde tager betaling for at være aktive, selvom de ikke er det. Ifølge Børsen viser en opfølgning på den analyse, at der stadig er 30 fonde, der bryster sig med lånte fjer - hvilket svarer til 16 procent af de fonde, Morningstar har analyseret.

Julie Galbo vil dog ikke overfor Børsen konkretisere, hvor mange af investeringsforeningerne, der nu bliver tvunget til at rette ind og sænke priserne.

»Men der vil nok være nogle,« siger hun.

Som udgangspunkt vil en forening, der har »falske« aktive fonde blive mødt med et påbud. Men der kan også være tilfælde, hvor den falske markedsføring kan udløse erstatninger til de kunder, der her betalt for meget for at få forvaltet deres investeringer.

»Efter omstændighederne kan forkerte oplysninger til forbrugerne være strafbelagt. Og hvis det giver anledning til forkert rådgivning, kan det udgøre et ansvarsgrundlag, så investorer, som lider tab pga. en forkert oplysning, kan få erstatning,« siger Julie Galbo til Børsen.

Helt konkret vil Finanstilsynet kræve, at de aktive fonde fra årsskiftet indberetter to nøgletal. Det er Active share, der viser andelen af en fonds portefølje, der er investeret anderledes end det benchmark, fonden måler sig op imod.

Det andet nøgletal er tracking error, der viser den forventede årlige standardafvigelse mellem afkastet på fonden og dens benchmark. Hvis tallet er lavt, har kunden en lille sandsynlighed for et merafkast. Hvis begge de to tal er lave, er det en klar indikator for, at fonden ikke reelt er aktivt forvaltet.

Ifølge Morningstars undersøgelse er to af Jyske Banks investeringsfonde for henholdsvis russiske og tyrkiske aktier de mindst aktivt forvaltede fonde herhjemme.

I bankens investeringsafdeling Jyske Invest er direktør Hans Jørgen Larsen ifølge Børsen overrasket over Finanstilsynets nye tiltag.

»Det er ikke noget, jeg har hørt, før du fortæller det. Under alle omstændigheder går jeg ud fra, at det er noget, de vil diskutere med branchen, hvis de vil til tage den slags konsekvenser,« siger han til Børsen.