Tilsyn i tvivl om lukning af Amagerbanken

Amagerbanken var meget tæt på at kunne have overlevet, viser redegørelsen fra Finans­tilsynet. Tilsynet var meget skeptisk over for den nye ledelses milliardnedskrivninger.

Foto: Esben Salling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finanstilsynet var meget skeptisk over for, om det var rigtigt at lade Amagerbanken gå konkurs i februar. Tilsynet mente, at bankens nye ledelse ville skrive for meget ned, og man var heller ikke tilfreds med den dokumentation for nedskrivningerne, som ledelsen kunne give.

Tilsynet var også utilfreds med, at den nye ledelse »valgte at se bort fra værdien af forskellige sikkerheder« og »man valgte at nedskrive på engagementer, hvor driften syntes at være blevet bedre«.

Det fremgår af den redegørelse om Amagerbankens krak, som Finanstilsynet offentliggjorde i går.

Amagerbankens nye ledelse var blevet indsat få måneder forinden af hovedaktionæren, Karsten Ree, og den bestod overvejende af mennesker med tæt forbindelse til Finansiel Stabilitet.

Ledelsen nåede frem til, at den ville nedskrive 3,1 milliarder kroner, og det fjernede bankens egenkapital.

Bekymring over nedskrivninger

I en 25 sider lang gennemgang af de store nedskrivninger gentager Finanstilsynet igen og igen, at nedskrivninger i højere grad handler om skøn.

»Det er således vigtigt at holde sig for øje, at nedskrivninger på udlån kan være meget skønsmæssigt baseret. Et regnskabsmæssigt skøn er en tilnærmet værdi af en post som følge af mangel på en præcis målemetode,« hedder det i redegørelsen.

Længere nede i teksten forklarer tilsynet, at »det forhold, at nedskrivninger på udlån er baseret på et regnskabsmæssigt skøn, betyder, at målingen af udlån ikke er entydig eller eksakt, men er ledelsens rimelige og velunderbyggede skøn () Dette medfører, at der ikke altid er et entydigt facit for, hvor store nedskrivningerne skal være i en given situation«.

Reglerne siger, at en bank er forpligtet til at nedskrive, hvis der er en såkaldt »objektiv indikation på værdiforringelse«, også kaldet OIV, men ikke engang OIVer er objektive størrelser:

»Konstatering af OIV beror på en vurdering, som instituttets ledelse skal foretage. Der kan være vanskelige grænsetilfælde«, skriver Finanstilsynet.

Finanstilsynet var så bekymret over bankledelsens nedskrivningslyst, at det kontaktede sin advokat, Kammeradvokaten; Finanstilsynet ville være sikker på, at man ikke pådrog sig et ansvar, hvis man ikke gik ind og bremsede nedskrivningerne. Men advokaten svarede, at tilsynet ikke havde ret til at tilsidesætte bankens egne vurderinger.

Det var ikke mange penge, der endte med at gøre udslaget. Amagerbanken havde kapital nok til at tåle et tab på 1,4 mia. kr., fremgår det af redegørelsen, men tabte altså 3,1 mia. kr.

Af dette tab skyldes mellem 1,1 og 1,5 mia. kr. dog direkte en mere konservativ nedskrivningspolitik hos den nye ledelse. Så den del af tabet, der skyldes forværringer i engagementerne, var muligvis ikke på mere end 1,6 mia. kr. I så fald var afstanden ned til det, banken havde haft råd til, ikke på mere end 200 mio. kr. Og alle skøn er behæftet med stor usikkerhed.

I dag siger Ulrik Nødgaard dog, at det var uundgåeligt at lukke banken.

»Det føler vi os ret sikre på,« siger han.

»Det var forværringerne i engagementerne, der slog banken ihjel. Vi har nu været engagementerne meget grundigt igennem, og de forværringer, der kom, var i et betydeligt omfang på engagementer, som der kun i mindre omfang tidligere var foretaget solvens­reservationer på. Derfor slår en krones tab der meget hårdt igennem på solvensbehovet, og derfor tipper læsset for banken,« siger Ulrik Nødgaard.



INFOshop: Pensionsselskaber i Finanstilsynets søgelys