Tilsyn: Bankerne har ikke styr på at forhindre fusk

En skuffet chef for Finanstilsynet, Jesper Berg, har ikke kunnet få overblik over bankernes systemer til at forhindre hvidvask, skattefusk og finansiering af terror.

»Der skal være bedre muligheder for at udveksle oplysninger for at styrke samarbejdet mellem de forskellige instanser og for at dæmme op for, at man potentielt kommer til at medvirke til skatteunddragelse,« siger skatteminister Karsten Lauritzen (V). (Foto: Michael Bothager/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

De danske banker må høre hård kritik for ikke at kunne redegøre for deres systemer til at dæmme op for hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og terrorfinansiering. Finanstilsynet havde givet otte udvalgte banker to uger til at regegøre for deres systemer. Men søndag måtte tilsynets direktør Jesper Berg skuffet konstatere:»De indberetninger, vi har modtaget, var utilstrækkelige i første omgang,« sagde han, da konklusionerne skulle have været præsenteret for forligspartierne bag bankpakkerne søndag.Det fik ham til yderligere at konkludere, at der ikke er godt nok styr på procedurerne, og at der ikke er overblik over, om der foretages skatteunddragelser.Undersøgelsen er sat i værk i kølvandet på afsløringen af de såkaldte »Panama Papers« om bankers brug af Panama til placering af virksomheder og formuer. Nordea var specifikt nævnt i dokumenterne, og Finanstilsynet vil vide, om flere danske banker er involveret.Nu afventer både tilsynet og regeringen flere og uddybende oplysninger fra bankerne. Men erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er langtfra tilfreds.

»Det er uacceptabelt, at en række danske banker i klar modstrid med lovgivningen tilsyneladende fortsat risikerer at medvirke til hvidvask. Jeg synes, det er bekymrende, at Finanstilsynet i deres foreløbige rapport konkluderer, at der i flere af de adspurgte banker hersker en kultur, hvor der ikke er tilstrækkelig fokus på vigtigheden af hvidvaskreglerne«,« siger han.

Klingerne hvæsses

Regeringen er allerede gået i gang med at skærpe sine våben over for brud på lovgivningen om finansiel virksomhed og hvidvask af penge. Til en begyndelse vil regeringen etablere en fælles arbejdsgruppe med deltagelse af Skat, Skatteministeriet, Finanstilsynet og Erhvervs- og Vækstministeriet, der skal koordinere en styrket indsats.

»Der skal være bedre muligheder for at udveksle oplysninger for at styrke samarbejdet mellem de forskellige instanser og for at dæmme op for, at man potentielt kommer til at medvirke til skatteunddragelse,« siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

De konkrete forslag fra de to ministre kommer på bordet efter sommerferien og kommer ud over arbejdsgruppen til at omfatte bedre udveksling af oplysninger mellem Finanstilsynet og Skat, yderligere ressourcer til Finanstilsynet og måske en skærpelse af de såkaldte »fit and proper«-krav til ledelserne i finansielle virksomheder – krav til deres egnethed og hæderlighed.

Hvis det står til de Konservatives næstformand, Brian Mikkelsen, skal politiet også oprustes på to andre fronter.

»Regeringen skal stille sig i front for at bekæmpe hvidvask på internationalt niveau. Ellers kommer vi det aldrig til livs. Og så skal Bagmandspolitiet tilføres flere ressourcer. Der er allerede nu mange sager, der ikke bliver fulgt op,« siger han.

Finansrådets direktør, Ulrik Nødgaard, slår fast, at gældende regler skal overholdes, og at bankerne skal kunne levere det, som Finanstilsynet kræver.

»Men i denne her sag er det dog også foregået under et enormt tidspres, og det er komplicerede sager. Men nu har vi jo sommeren til at kigge nærmere på tilsynets spørgsmål,« skriver han i et svar på Berlingskes spørgsmål.

I forhold til en skærpelse af kravene til ledelsernes egnethed og hæderlighed påpeger han, at Finanstilsynet allerede i dag kan afsætte en direktør, hvis der sker grove og gentagne overskridelser af reglerne.

»Men hvis tilsynet ser behov for stramninger, så vil vi gerne diskutere det konkret også. Det er min klare forventning at der er så stor fokus på dette område, at det fremadretttet næppe bliver en hyppig aktivitet at afsætte direktører på grund af overtrædelser af disse regler,« mener han.