Tillid er godt, men kontrol nødvendig

Jens Chr. Hansen. Fold sammen
Læs mere

Der er to måder at begrænse hvidvask på. Enten ved konkret at fælde de kriminelle hvidvaskere, når forbrydelsen begås, eller ved at indrette så effektive systemer og kontroller i de virksomheder, der bruges som gennemgangslejr, at det bliver stadig sværere at få vasket kriminelle penge hvide. Men det er ressourcekrævende. Dels at opdage det dels efterfølgende at fange hvidvaskerne og få dem dømt.

Ingen ved hvor stort problemet konkret er. Blot at det i de seneste årtier i takt med globaliseringen er steget til et uacceptabelt omfang. Det er verdens politiske topledere enige om. Der er vurderinger af, at den globale hvidvask udgør, hvad der svarer til mellem to og fem procent af hele verdens bruttonationalprodukt. Herhjemme vurderede Bagmandspolitiet (SØIK) i 2015 i en rapport som den første af sin art i Danmark, at hvidvask i Danmark har et omfang på omkring 20 mia. kroner. Altså i omegnen af 1,5 procent af Danmarks BNP.

Det har fået også de danske politikere til at skærpe indsatsen og sætte flere ressourcer af til både Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet og Bagmandspolitiet, som er statens garanter for, at der holdes en vis snor i hvidvaskomfanget. De offentlige myndigheder, som beskrevet i hosstående interview med Erhvervsstyrelsens direktør Bettina Hagerup, har øget kontrollen og indberetningerne til politiet. Men er det nok?

Ganske vist har Erhvervsstyrelsen øget indsatsen til nu at foretage 150 tilsyn. Men når man så samtidig hører, at det har ført til et eller flere påbud i 90 procent af sagerne og 15 politianmeldelser, får man den tanke, at der er rigtig meget at komme efter i de flere tusinde virksomheder, der er omfattet af loven. Ingen tvivl om, at Erhvervsstyrelsen gør, hvad den kan for at komme en lille brøkdel af hvidvaskningen til livs, men som politiker må man tænke, at her kunne man fint sætte mange flere kræfter af og få fuld valuta for pengene. Politikere bør prioritere hvidvaskbekæmpelse meget højere.

Når det er sagt, betyder øget kontrol også, at bureaukratiet øges i virksomhederne, og derfor er det godt at se, at Erhvervsstyrelsens direktør ikke bare kontrollerer for at kontrollere, men forsøger at sætte ind, hvor det giver mest gavn og samtidig tage det nødvendige hensyn til et erhvervsliv, der også skal have kræfter til at fungere i forretningslivet. Øget bureaukrati er i hvert fald ikke med til at øge væksten.

Det handler om at holde den rette balance.

Bagmandspolitiets chef, Morten Niels Jakobsen, sagde for nylig til Berlingske Business, at det såkaldte Hvidvasksekretariat i 2015 havde modtaget 15.619 indberetninger, en stigning på 115 procent i forhold til året før. Det var Bagmandspolitiets chef tilfreds med, men han undrede sig over fraværet af indberetninger fra advokater og revisorer.

Det kunne tyde på, at advokater og revisorer burde få konsekvenser at føle, hvis disse meget afgørende brancher til bekæmpelse af hvidvask ikke tager deres ansvar alvorligt. Bankerne har måttet lære det på den hårde måde. Således har både Nordea, Danske Bank og Arbejdernes Landsbank fået millionbøder, fordi de ikke havde deres interne forretningsgange på plads. Det kan virke som unødigt bureaukrati, men hvis samfundets støtter ikke aktivt bakker op om at bekæmpe hvidvask, vil der være frit spil for kriminelle hvidvaskere. Til skade for samfundsøkonomien.

For nylig kom det frem, at narkohandlerere og kriminelle våbenhandlerere tilbage i 2011-2012 gik ind ad fordøren hos en af verdens største banker, HSBC og fik hvidvasket milliarder af kroner. Bankens interne kontrolsystemer var simpelthen sat ud af kraft eller ikke tilstrækkelige til at opfange disse ulovlige transaktioner. HSBC fik efterfølgende en bøde på 1,9 mia. dollar, og der blev stillet krav om en markant styrkelse af den interne kontrol i banken. Men selv så stor en bøde var ikke nok til, at HSBC-topledelsen tog det alvorligt. Det fremgår således af bankens 2015-rapport, at myndighederne i bl.a. USA langtfra har været tilfredse med opstramningerne og derfor kom med nye påbud. Det kunne tyde på, at der skal en radikal kulturændring til i det internationale banksystem helt oppe i toppen, før bekæmpelse af hvidvask tages alvorligt.

Med til at skabe den helt nødvendige kulturændring er de mange læk (leaks), der er sket i de allerseneste år, hvor ansatte i de pågældende virksomheder lækker belastende dokumenter til offentligheden. Senest med Panama-skandalen, som igen-igen satte internationale banker i skammekrogen.

Det er naivt at forestille sig, at man kan komme hvidvask til livs, men det må nødvendigvis være en højprioriteret politisk ambition at mindske det nuværende alt for høje niveau for hvidvaskning.