Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Irish Bank blev et symbol på nedgangen i den keltiske tiger-økonomi. Sidste år fik banken et af de største tab i den irske erhvervshistorie, da den tabte 4,1 milliarder euro på seks måneder. Det nye resultat forventes at blive langt værre. Banken var en af stjernerne i det irske erhvervsliv igennem boligboomet, hvor den lånte milliarder af euro ud til entreprenør-projekter i både Irland og England. Den blev nationaliseret af den irske regering i 2009 efter den truede med et kollaps.
Udover direktørens lemfældige omgang med lån har andre skandaler også klæbet til banken. Der er eksempelvis angiveligt blevet givet falsk support til bankens aktieværdi.
Sidste uge fortalte Sean Fitzpatrick banken, at han ikke kan betale 70 millioner euro tilbage, som han skylder i ubetalte lån. Derfor har politiet påbegyndt en retssag mod ham i et forsøg på at rekonstruere gælden. Fitzpatrick blev arresteret i sit hjem i Greystones, County Wicklow, hvor man foretog en ransagning.