Tidligere topadvokat klædt af: Politiet blev holdt i mørke

Granskningen af to konkursboer afslører nye detaljer om »champagnedrengen« Martin Malms ageren – og får ny kurator til at lange ud efter sin forgænger på posten, tidligere topadvokat og partner i Horten Nicolai Dyhr.

Tidligere topadvokat Nicolai Dyhrs arbejde som kurator i to konkursboer efter den driftige forretningsmand Martin Malm pilles fra hinanden i to redegørelser fra den nyindsatte kurator.    TV 2

Allerede inden TV 2-dokumentaren »Den sorte svane« rullede over skærmen 28. maj, blev en ny kurator – en juridisk oprydder – indsat til at erstatte Nicolai Dyhr i to konkursboer efter nordsjællandske Martin Malm.

Malm er ham, der i dokumentaren præsenteres som nordsjællandsk »champagnedreng« og som driftig indehaver af en såkaldt fakturafabrik.