Tidligere KMD-chef i bestyrelse

Lars Monrad-Gylling indtræder i bestyrelsen for Global Connect, som selv lige har møbleret om.

Lars Monrad-Gylling var i 15 år topchef i KMD, det tidligere Kommunedata. Hans viden om det kommunale IT-marked skal nu hjælpe Global Connect. Arkivfoto: Malte Kristiansen, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tidligere topchef i KMD, Lars Monrad Gylling, træder ind i bestyrelsen for internetleverandøren Global Connect.

Lars Monrad-Gylling forlod i begyndelsen af året det tidligere Kommunedata efter 15 år på posten. Han bliver nu bestyrelsesmedlem i Global Connect, som sælger fiberforbindelser og datalagring. Stifter og ejer Niels Zibrandtsen har her netop forladt rorpinden og er i stedet blevet bestyrelsesformand for selskabet. Christian Holm Christensen er nu administrerende direktør.

Det er ønsket om at få bedre fat på det kommunale område, der har drevet Global Connect til at tage fat i Lars Monrad-Gylling. KMD henter fortsat 70 procent af sin indtjening fra kommunerne, og her har Lars Monrad-Gylling derfor stor indsigt.

Global Connect har et fibernet i Danmark på 13.000 km og leverer primært internetforbindelser til erhvervslivet. Desuden råder selskabet over 13.000 kvadratmeter datacentre.

Global Connect er grundlagt i 1998 og har i dag 200 medarbejdere i Danmark og Tyskland. Omsætningen var i 2013 på 502 millioner kroner.