Tidligere chef anklager Uber for spionage

I en 37-sider lang redegørelse har den tidligere chef for Ubers efterretningsafdeling, Richard Jacobs, anklaget virksomheden for systematisk at have hacket og overvåget konkurrenter, politikere og utilfredse chauffører, der protesterede mod virksomheden.

Foto: Brendan McDermid. (ARKIV) A undated handout picture released by thefamily of Rebecca Dykes through Britain's Foreign andCommonwealth Office (FCO) in London on December 17, 2017,shows Rebecca Dykes, a British woman employed at the UKembassy in Lebanon, who has been found murdered. Detbritiske udenrigsministerium bekræfter, at en diplomat harmistet livet i Libanons hovedstad, Beirut.. Det skriver Ritzau,søndag den 17. december 2017.
Læs mere
Fold sammen

Det skriver Wall Street Journal.

Redegørelsen er blevet fremlagt i en retssag mellem Uber og Google's moderselskab, Alphabet, og ifølge dokumentet er de hackede oplysninger blevet leveret direkte til Ubers tidligere topchef Trevor Kalanick.

»Uber har foretaget, og foretager stadig, ulovlig indsamling af information på et globalt niveau,« skriver Richard Jacobs ifølge Wall Street Journal.

Den amerikanske virksomhed har angiveligt også placeret personale hos rivaliserende kørselstjenester for at få adgang til forretningshemmeligheder.

»Vi har ikke fået bekræftet alle påstandene i brevet, men ledelsen har gjort det klart, at Uber fremover vil konkurrere på fair og lige vilkår, ved at bruge vores idéer og teknologi,« skriver en talsmand for Uber i en mail til Wall Street Journal.

Ubers tidligere topchef, Trevor Kalanick, har afvist at kommentere anklagerne.

/ritzau/FINANS